Lauritzens selvransagelse vil næppe koste ham dyrt. Men det kan få en anden betydning for sexisme-debatten

Det vil ikke få samme konsekvenser for Karsten Lauritzen (V) at stå frem og fortæller om sexisme, som det har haft for andre politikere. Det kan til gengæld få andre mænd til at stå frem med deres #metoo-erkendelser, mener blandt andet initiativtageren bag underskriftindsamlingen #enblandtos.

Det vil ikke få samme konsekvenser for Karsten Lauritzen (V) at stå frem med sin krænkelseshistorie, som det har haft for andre politikere, lyder det nu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det er »meget stærkt«, når Karsten Lauritzen selv står frem og fortæller, at han har været medvirkende til en sexistisk kultur på Christianborg.

Sådan lyder det fra Camilla Søe, der er medlem af Venstre og intiativtager til underskriftsindsamlingen #enblandtos, hvor over 300 kvinder skrev under på, at de har oplevet sexisme, krænkelser eller overgreb i dansk politik.

»Det er en klokkeklar anerkendelse af vigtigheden af debatten og det opråb, der blev lavet på forsiden af Politiken. Det er godt, at der kommer nogen på banen, som kan reflektere over deres egen rolle. Jeg oplever, at der har været en nervøsitet for, om man bliver skydeskive for en masse ting, hvis man stiller sig frem. Det kan jeg godt forstå, og derfor sender det et meget stærkt signal, når Karsten Lauritzen selv vælger at gøre det,« siger Camilla Søe.

I et interview med Jyllands-Posten erkender Karsten Lauritzen, at han har haft dårlig dømmekraft og selv bidraget til en sexistisk kultur på Christiansborg. Han reflekterer over sin adfærd i sit politiske virke gennem årene, og hvordan han selv er gået over grænsen over for kvinder.

Og netop det kan måske få andre magtfulde skikkelser til at gøre det samme, mener Christian Groes, der er kønsforsker fra RUC.

»Jeg tror, at flere vil stille sig frem og erkende sine fejl. Det kan blive en ny tendens i #metoo i Danmark, som gør at andre også vil have modet til at gøre det samme. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan offentligheden og det politiske liv tager imod det. Hvis reaktionen er nådesløs, vil det stadig kunne afholde mange andre fra at gøre det samme,« mener han.

Christian Groes har tidligere advokeret for, at #metoo-sager skal have konsekvenser. Men det kan også være i form af offentlig erkendelser og selvransagelse, siger han.

»Det behøver ikke få konsekvenser i form af fyringer, men kan også være nok i sig selv at stå frem i medierne, hvor man bliver genstand for kritik i offentligheden. Så længe man erkender sin skyld og kommer igennem den proces, så kan det føre til, at omverdenen kan se, at personen har gjort noget forkert, og at kulturen ændrer sig,« siger Christian Groes.

Han mener, at der er en afgørende forskel på Karsten Lauritzens eksempel, og de krænkelsessager som vi tidligere har set i den seneste #metoo-debat.

»Spørgsmålet er, om det bliver set som troværdigt, og som noget, han vitterligt angrer og vil ændre på, eller om det er et mønster, der er umuligt at bryde. Frank Jensen blev advaret mange gange uden at ændre på eller for alvor erkende sin adfærd,« siger Christian Groes.

»Klogt« af Karsten Lauritzen at stå frem

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, tror ikke, at det vil få afgørende konsekvenser for Karsten Lauritzens politiske liv. Han kalder det »klogt« af Karsten Lauritzen at stå frem.

»Der er ingen tvivl om, at det er utrolig klogt set af Karsten Lauritzen, når han selv vælger at stille sig frem og fortælle om de episoder, han har gjort sig skyldig i, og de fejl, han har begået,« siger han.

»Det der var med til at fælde Morten Østergaard og Frank Jensen var ikke sagerne, men nærmere at de løj om det og forsøgte at skjule, hvad der var sket. Karsten Lauritzen lægger kortene på bordet i forhold til den sexistiske kultur, der har været, og de fejl han selv har begået, og der er han ganske enkelt klogere end både Morten Østergaard og Frank Jensen var,« siger Thomas Larsen.

Karsten Lauritzen er heldig med sin timing, når han vælger at fortælle om sin adfærd nu. Han træder ind i #metoo-debatten på et tidspunkt, hvor debatten er blevet mere nuanceret og ikke udelukkende handler om en »jagt efter krænkere«, mener Thomas Larsen.

»Der er allerede sket rigtig meget i sexisme-debatten, og der er ingen tvivl om, at der i starten har været et stort behov for at få statueret nogle konkrete eksempler. Nu er der ved at vokse en erkendelse frem, der handler om, at man ikke skal jagte tilfældige mænd, men finde nogle rammer og en måde at behandle sexismesagerne grundigt, og ikke kun høre den krænkedes version, men også krænkernes,« siger han.

Camilla Søe mener især, at Venstres gruppeformand sender et vigtigt signal på vegne af partiet, efter at Inger Støjberg i Berlingske advarede mod, at #metoo-debatten er præget af »feministisk hævntørst«.

Hun oplever, at der er brug for, at både mænd og kvinder overvejer, hvordan de kan være kulturbærere for en ny kultur. For en ting er de, der krænker, men at være vidende om, at det sker og ikke handle på det, er også et vigtigt opgør, mener hun. Hun vil ikke udtale sig konkret om Karsten Lauritzens sag, men siger, at det afhænger af forløbet.

»Hvis der er tale om gentagne krænkelser og et systematisk magtmisbrug, er det klart, at jeg personligt mener, at det skal have konsekvenser. Der er meget stor forskel på at være flirtende og fjoget og så være en magtudøver på andre mennesker,« mener hun.