Lastbilchauffører: »Hvis man skulle køre og tænke på terror, fik man jo aldrig lavet noget«

Da en lastbil i mandags pløjede gennem en menneskemængde under et julemarked i Berlin, var det anden gang på et år, at en lastbil blev brugt som terrorvåben. Hvad siger danske lastbilchauffører? Er de bange?

Morten Hoy kører med byggemateriale på vej hjem til Sorø i sin treakslede Mercedes-lastbil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om det er territorieafpisning eller dovenskab, at Berlingske ikke bliver lukket ind i lastbilerne på rastepladsen i Karlslunde er ikke til at vide. Terrorfrygt er det i hvert fald ikke.

Vi må stå med optageren i strakt arm, så chaufførerne med nedrullet vindue kan tale ned til os fra det lune førerhus.

Som Morten Hoy siger fra sin treakslede Mercedes med byggematerialer på ladet:

»Jeg tænker ikke så meget på det, for så kan man ikke køre nogen steder, jo. Hvis der sidder en ved siden af en med en pistol i hånden, hvad er så alternativet? At køre bilen i sænk, så den ikke kan gøre eller hva’? I stedet for at slå tyve mennesker ihjel, kunne jeg godt finde på det. Men hvad kan man gøre?«

Det offer, som har fået mest opmærksomhed, efter lastbilterroren i Berlin mandag aften er en 37-årig polsk lastbilchauffør som var på vej med et læs bygningsstål fra Torino i Italien hjem til selskabet ThyssenKrupp i Berlin. Han sad som passager i sin sorte Scania-lastbil, da gerningsmanden kørte lastbilen ind i menneskemængden. Ifølge obduktionen døde først efterfølgende af et skud. Forinden havde han angiveligt været i slåskamp og er blevet stukket med en kniv.

Den slags får ikke Kim Marcussen i sin 25 ton Volvo sættevogn med træer fra en planteskole på ladet til at ryste på fartskriveren:

»Jeg tænker, at det kunne lige så godt have været mig, men dagligdagen skal jo køre. Du får ikke nogen chauffører til at sige, at det er et rullende våben, vi kører rundt i. Sådan kan du ikke stille det op.«

Internt taler lastbilchaufførerne mere om at blive overfaldet end om terror, fortæller han.

»Jeg er altid opmærksom på, hvor jeg holder sådan et sted som det her. Jeg lægger altid mærke til, hvem jeg holder ved siden af om det er en dansk chauffør eller en udenlandsk. Hvis det er lastbiler med lutter hvide nummerplader – dem vil jeg helst ikke holde ved siden af og sove. Du skal nærmeste ligge ovenpå det du skal bruge dagen efter.«

Bjarne Henriksen kører med fødevarer i sin 17 ton lastbil:

»Det er mærkeligt, at det ikke er sket før. Der er meget meget stor energi i sådan en lastbil på 48 tons. Den er et oplagt våben.«

Er du bange?

»Ja, jeg er bange hver dag, jeg kører på landevejen. For trafikken. Hvis man skulle køre og tænke på terror, fik man jo aldrig lavet noget.«

Efter terrorangrebet i Berlin udsendte brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd et nyhedsbrev til deres 2.000 medlemmer med overskriften: Sikkerhed: Vær opmærksom, hvor man understregede vigtigheden i at være ekstra opmærksom på personer på rastepladser og ved standsning i trafikken.

Organisationen vil arbejde for, at PET’s kontaktråd med deltagelse af flere brancher i fremtiden tager højde for, at lastbiler og deres chauffører kan bruges som terrorvåben. Det Kriminalpræventive Råds vejledning til lastbilchauffører skal desuden snart revideres og vil, ifølge DTL Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, få mere fokus på branchens nye terrorudfordring.

»Men,« siger Erik Østergaard:

»En gal mand, der opererer alene og som formentlig har brugt magt for at bemægtige sig en lastbil, det er en situation, der er ekstremt vanskelig at undgå. Jeg siger ikke, at vi ikke kan gøre noget ved det, men man kan ikke FORHINDRE det.«

Turistchauffør Thomas Flindt holder pause i sin hvide bus. Et næsten elegant indslag på rastepladsen i Karlslunde ved siden af de mere kluntede lastbiler.

»Det er en syg verden, vi lever i, at folk gider bruge en lastbil som våben. Jeg har da tænkt over, at man vil kunne bruge sådan en bus her til at køre ind i en menneskemængde. Selvfølgelig tænker man tankerne. Det kan man ikke undgå. Jeg er nok mere opmærksom på, hvem der går rundt udenfor end tidligere. Om der er noget, der ser mistænkeligt ud, så jeg låser dørene.«

Thomas Flindt skal i Tivoli med sin kæreste om eftermiddagen.

»Men hun tør ikke engang tage i Tivoli for tænk nu, hvis der sker noget. Men vi tager der ind. Slap siger jeg. Vi behøver jo ikke alle sammen tro, at det sker alle steder.«

Hvad tænkte du, da vi nærmede os lige før?

»Da jeg så, du stod og snakkede med ham ved siden af, tænkte jeg: Hvad sker der nu?«

Turistchauffør Thomas Flindt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard.