Lastbil med betonblander væltet – mand i kritisk tilstand

Nykøbingvej ved Ørslev nord for Slagelse blev mandag eftermiddag spærret efter en ulykke.

Arkivfoto: En lægehelikopter har mandag fløjet en 56-årig mand, der er i kritisk tilstand efter en ulykke, til Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En lastbil med en stor betonblander væltede mandag på Nykøbingvej ved Ørslev nord for Slagelse.

Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter mandag omkring klokken 13.

En 56-årig mand fra Kalundborg Kommune blev fløjet i kritisk tilstand til Rigshospitalet efter ulykken. Hans pårørende er underrettet, oplyste politiet.

På grund af ulykken blev vejen spærret mellem Kragerupgårdsvej og Ørslev.

»Giv plads og vis hensyn til redningsindsatsen og hinanden,« skrev politiet på Twitter.

Omkring klokken 14.45 oplyste politiet, at Nykøbingvej var blevet genåbnet i et enkelt spor efter ulykken.

»Vejen er åbnet med et enkelt spor, og politiet vil dirigere trafikken forbi den væltede lastvogn. Først sent i aften kan den fjernes, da det kræver, at betonen suges ud af bilen. Kør forsigtigt forbi stedet,« skrev politiet.

Der blev tilkaldt en bilinspektør. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Vedkommende kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/