Lars Findsens advokat: Ingen saglig begrundelse for at dele efterretningschefs private oplysninger til politikere

Under briefinger om sagen mod efterretningschef Lars Findsen har udvalgte politikere fået videregivet personfølsomme og intime oplysninger.

Lars Kjeldsen er forsvarer for den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er højst problematisk og uden sagligt belæg, hvis myndighederne har delt personfølsomme oplysninger om FE-chef Lars Findsen under de politiske briefinger til udvalgte politikere.

Således lyder reaktionen fra Lars Kjeldsen, som er advokat for Lars Findsen.

Søndag afdækkede Berlingske, at sigtelsen mod Lars Findsen handler om, at han er mistænkt for at videregivet højt klassificeret oplysninger til to journalister og fire nærtstående.

I samme artikel kom det også frem, at udvalgte politikere på Christiansborg har modtaget en briefing om sagen, hvor intime oplysninger om Lars Findsen er blevet omtalt. Generelt lader det til, at de udvalgte politikere er blevet efterladt med et indtryk af sagen mod Lars Findsen som mere voldsom, end det reelt er tilfældet – blandt andet på grund de personfølsomme oplysninger – som eksperter har udtrykt det.

»Man får et ubehageligt indtryk af, at orienteringen om selve sigtelserne er blevet krydret med intime og uvedkommende detaljer om Findsens privatliv for at sætte trumf på. Det forekommer mig usagligt og helt utilbørligt,« sagde Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet.

Ifølge advokat Lars Kjeldsen, forsvarer for Lars Findsen, er videregivelsen af de følsomme oplysninger om efterretningschefens privatliv dybt problematisk.

»Hvis man under en briefing med politikere redegør for paragraf 109-sagen mod min klient, så er det min opfattelse, at man må henholde sig til de sigtelser, der er rejst. Og i forhold til de sigtelser er der i hvert fald ikke sagligt belæg for at komme ind på private forhold,« siger Lars Kjeldsen.

Men er der private følsomme oplysninger, som faktisk indgår i sigtelsen? I så fald vil det vel være sagligt nok at inddrage i en sådan briefing.

»Der er ikke noget sagligt belæg for at inddrage de her oplysninger i forhold til de rejste sigtelser,« siger advokaten.

Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), blev – ligesom yderligere tre efterretningsfolk – anholdt 8. december 2021 og sigtet for straffenlovens paragraf 109. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, er mistænkt for at have »videregivet højt klassificerede oplysninger«, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) skrev i en pressemeddelelse 8. december 2021, kort efter anholdelsen.

Lars Findsen er – lige som yderligere to efterretningsfolk, der ligeledes blev anholdt 8. december – sigtet efter en af straffelovens hårdeste bestemmelser: Paragraf 109, som har en strafferamme op til 12 års fængsel.

Hvad sigtelsen mod efterretningschefen nærmere består i, har været mørklagt, siden Lars Findsen 8. december 2021 blev anholdt. Alle retsmøder i sagen har været holdt for såkaldt dobbelt lukkede døre, hvilket betyder, at både indholdet af sigtelsen og retsmøderne i øvrigt ikke kommer til offentlighedens kendskab.

»En kendt sag«

Advokat Lars Kjeldsen afviser at kommentere avisens oplysninger om sigtelsen.

»Det er en kendt sag, at de består af ni forhold, det fremgår af retsbøgerne. Men derudover, hvad de består i, det har jeg ikke mulighed for at kommentere,« siger han.

I byretten kaldte Lars Findsen sagen mod ham for »vanvittig«, da han under et intermezzo greb en mulighed for at adressere pressen. Hvad mente han?

»Jeg tror, det var hans opfattelse af sagen.«

Hvad er din opfattelse?

»For nærmere at beskrive, hvad der er min opfattelse, er det nødvendigt, at jeg går ind i sagens materie. Og det har jeg jo ikke mulighed for. Derfor vil jeg undlade at komme med en kommentar på det her tidspunkt til det.«

Men kan du se ræsonnementet i at bruge paragraf 109 med det kendskab til sagen, du har?

»Mit svar er det samme: Hvis jeg skal forklare, hvorfor jeg ikke synes, det passer på paragraf 109, men at man måske kunne forestille sig at bruge andre bestemmelser, så skal jeg igen ned i sagens materie for at forklare det. Og det er jeg jo afskåret fra, så det vil jeg ikke.«

I en mail med et skriftligt svar til Berlingske har justitsminister Mattias Tesfaye afvist at fortælle nærmere om de politiske briefinger.

»Hvilke fortrolige drøftelser der måtte have været med Folketingets partier, kommer jeg ikke til at oplyse om. Fortrolige møder er i sagens natur fortrolige,« lyder det fra ministeren.

Derudover oplyser ministeriet »generelt«, at det er »almindeligt antaget, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til f.eks. visse folketingsmedlemmer, når oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for f.eks. parlamentarisk kontrol«.

Justitsministeriet oplyser videre, at »det må afgøres på grundlag af en konkret afvejning fra område til område, i hvilket omfang oplysninger af fortrolig karakter bør videregives«:

»Der er også praksis for, at ministre i særlige tilfælde giver fortrolige orienteringer til enkelte, visse eller alle lederne af Folketingets partier. Sådanne orienteringer kan f.eks. omhandle oplysninger af særlig fortrolig karakter, f.eks. oplysninger af betydning for statens sikkerhed.«

Østjyllands Politi, Rigsadvokaten, PET og FE har ikke ønsket at kommentere Berlingskes historie om sigtelserne og de politiske briefinger.