Langtidsfængslet pige får dom i dag

Den 16-årige pige fra Århus, der i januar stak en klassekammerat i ryggen med en urtekniv, får sin dom i dag.

Den 16-årige pige, der i januar stak en klassekammerat i ryggen med en urtekniv, får sin dom i dag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken halv ti i formiddags lukkede dørene i retten i Århus. Bag dem bliver den 16-årige piges fremtid netop nu diskuteret.

Det var antageligt på grund af mobning, at den 16-årige elev fra Samsøgade Skole i Århus valgte at tage sagen i egen hånd. Og derfor hun i januar valgte at stikke sin jævnaldrende klassekammerat i ryggen med en urtekniv under en religionstime.

I dag falder dommen for vinterens handling og afslutter et forløb, der har været meget omdiskuteret, fordi pigen har siddet varetægtsfængslet siden januar. Den lange fængsling er blevet kritiseret af flere politikere og juraprofessor fra Københavns Universitet, Eva Smith har kaldt forløbet "helt uforståeligt".

Indtil for nylig har pigen været sigtet for drabsforsøg, men det ændrede statsadvokaten i sidste uge, så tiltalen lyder på grov vold.

Der er tale om en tilståelsessag, da pigen tidligere har indrømmet knivoverfaldet. Hun har forklaret, at hun planlagde at stikke drengen ned, men at det skulle ske, mens andre var i nærheden og sådan, at en ambulance hurtigt kunne tilkaldes. Drengen blev stukket i ryggen, men var ikke i livsfare efter knivstikkeriet.

Behandlingsdom - men hvor lang?

Da retten i Århus tog hul på sagen i formiddags, var både anklager og forsvarer enige om, at den 16-årige pige skal have en behandlingsdom, skriver Ritzau.
Men hvor længe behandlingen skal vare, er der uenighed om. Pigens forsvarer, Henning Lyngsbo, lagde op til, at pigens behandlingsdom skal have en længstetid på fem år, mens anklageren krævede, at dommen blev uden længstetid

Et flertal af medlemmerne af Retslægerådet har også anbefalet en behandlingsdom.

Strafferammen for drabsforsøg er på 12 år, mens den øvre grænse for grov vold ligger på seks.

Det er nu op til en dommer og to domsmænd at afgøre sagen.