Langt flere kan reddes efter blodprop i hjernen

En MR-scanning kan vise, hvornår blodproppen er opstået hos sovende patienter. Dermed vil langt flere kunne få den effektive trombolyse-behandling, viser studie. Men det koster.

En MR-scanning kan vise, hvornår blodproppen er opstået hos sovende patienter. Dermed vil langt flere kunne få den effektive trombolyse-behandling, viser studie. Men det koster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overlæge Claus Simonsen

»Resultatet er en milepæl i behandlingen af patienter med blodpropper i hjernen«


Langt flere af de tusindvis af danskere, der hvert år rammes af en blodprop i hjernen, kan fremover få gavn af en effektiv behandling, trombolyse, som øger deres chancer for at overleve helt uden eller med meget små mén.

Dét er perspektivet, efter at et internationalt studie med dansk deltagelse nu baner vej for en ny fremgangsmåde i vurderingen af, hvilke patienter der kan tilbydes trombolyse-behandling, der opløser blodproppen, så patienter slipper for f.eks. at skulle sidde i en kørestol.

»Resultatet er en milepæl i behandlingen af patienter med blodpropper i hjernen. Det betyder, at vi nu kan behandle cirka 1.000 patienter mere om året med den effektive, medicinske behandling trombolyse,« siger overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Claus Simonsen, som er national koordinator for de danske centre i studiet.

Blodprop under søvn

Kravet er, at behandlingen skal gives inden for 4,5 time, efter symptomerne er startet, fordi risikoen for at tilføje patienten en blødning herefter vil blive for stor.

Hos 20 pct. af de godt 10.000, der hvert år får en hjerne-blodprop, opstår den imidlertid, mens de sover, og fordi man ikke har kendt start-tidspunktet, er de hidtil ikke blevet tilbudt trombolyse.

Men nu viser resultaterne i studiet - kaldet WAKE-UP - at man alligevel godt kan give disse patienter trombolyse. Ved hjælp af en MR-scanning kan lægerne nemlig afgøre, hvornår blodproppen højst sandsynligt er startet - og om patienten vil få gavn af behandlingen.

Claus Simonsen skønner, at der med de nye kriterier vil være 11 procent flere patienter, som bliver raske uden et handicap. Chancen for at blive rask uden neurologiske symptomer er således ca. 65 pct. større, når man får trombolyse end uden behandling.

Kapacitet skal udvides

For at kunne høste det maksimale udbytte af den nye viden kræver det imidlertid, at der sker en markant udvidelse af kapaciteten på de neurologiske afdelinger med mere omfattende adgang til akut MR-scanninger og eksperter, der døgnet rundt kan træffe beslutninger om trombolyse-behandlingen.

Ifølge Dagens Medicin har den neurologiske afdeling på Bispebjerg Hospital haft 30 pct. flere patienter den seneste måned som følge af den nye behandlingsmetode og forventer i det hele taget en kraftig patient-stigning. Lignende forventninger er der i Aarhus.

I Danske Regioner har man også blik for de økonomiske udfordringer.

»Den udvikling, vi ser inden for behandling af blodpropper er et godt eksempel på, hvordan sundhedsvæsenet konstant udvikler nye behandlingsmetoder, der gør det muligt at behandle flere patienter bedre. Men udviklingen lægger samtidig pres på de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet. For Danske Regioner er det vigtigt hele tiden at kunne tilbyde patienter den bedst mulige behandling baseret på opdateret faglig viden. Det koster ekstra penge - til personale, apparatur som MR-scannere, medicin osv. Det er noget, vi påpeger overfor regeringen, som vi netop nu forhandler næste års økonomi med,« siger næstformand Ulla Astman (S).