Langt flere end antaget har et hashmisbrug

Hashmisbrug er et større problem end hidtil antaget, viser en ny rapport. Det er særligt de unge og udadreagerende drenge, der er misbrugere af rusmidlet.

Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pjæk, konflikter med lærerne og koncentrationsbesvær.

Det er nogle af de konsekvenser et hashmisbrug har for særligt de unge drenge, der lever en hverdag med rusmidlet.

En ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning viser, at 17.000 danske unge mellem 15 og 25 år er misbrugere af hash og ryger mere end 20 dage om måneden, skriver Kristeligt Dagblad.

Sundhedsstyrelsen har ellers hidtil skønnet, at der i alt er 11.000 hashmisbrugere i alle aldre i Danmark. Ud af de 17.000 unge hashmisbrugere, er det særligt udadreagerende drenge, der bliver tiltrukket af rusmidlet. Det betyder både de aktive drenge, der har svært ved at sidde stille, og de drenge der lider af behandlingskrævende ADHD.

Hashmisbrug er altså et større problem end hidtil antaget, slår professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning fast.

»I medierne er der en stor tendens til at fokusere på pigernes helt reelle problemer, men vi glemmer den anden halvdel i debatten om unges trivsel. Nemlig de udadreagerende drenge, som er i konflikt med skolen, og som ofte ryger hash. Spektret går fra den aktive dreng, der har svært ved at sidde stille til den dreng, der lider af behandlingskrævende ADHD. For disse unge bliver rygningen en yderligere sten i skoen i forhold til at tage en uddannelse,« siger han til Kristeligt Dagblad.