Lange ventelister til høreapparater

Når hørelsen svigter, gælder det om at have en god tålmodighed. For der kan gå lang tid, fra man beder om hjælp til man får et høreapparat. 11 procent af dem, der henvender sig til en offentlig høreklinik, venter i mere end 40 uger på at komme til.

Det viser en undersøgelse, som er lavet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).

Den lange ventetid er det helt store og altoverskyggende problem i den danske høreomsorg, mener Høreforeningens landsformand Søren Dalmark.

- Ventetiden på høreapparat betyder, at den ventende bliver sat helt ud af spillet, både arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt og socialt, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/