Lang udsigt til den bedste behandling

Trægheden i sundhedssystemet er så stor, at der kan gå mange år, før alle hjertepatienter får en ellers effektiv og veldokumenteret medicin. En ny kampagne viser dog, at ekstra fokus på den bedst mulige behandling, kan give gode resultater.

Systemet af sygehuse, sygehusafdelinger og privat praktiserende læger er så stort og tungt et apparat, at der kan gå 10 til 20 år, før patienterne får den optimale behandling.

Helt nye tal viser, at kun rundt regnet halvdelen af landets 280.000 åreforkalkningspatienter får medicin, der sænker kolesteroltallet, selv om medicinens effekt for længst er dokumenteret.

Formanden for Hjerteforeningen, Henrik Sillesen, siger, at tallene er skuffende.

»De seneste seks, syv år har det været almindelig viden, at patienter med blodpropper og hjertekrampe har gavn af kolesterolsænkende medicin. På den baggrund ville jeg forvente at over 90 procent fik medicinen. Vi har selv bidraget massivt til oplysningen om at bruge medicinen. Det er sket gennem bl.a. fagpressen, massemedierne og via efteruddannelseskurser. Men der er tilsyneladende brug for endnu mere oplysning.«

Men udsigten til, at alle hurtigt vil få medicinen er alligevel tåget, fordi vejen fra det tidspunkt, hvor den bedste behandling er dokumenteret til den bliver udbredt anvendt, kan være meget lang.

Sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, speciallæge Beth Lilja Pedersen siger, at nogle undersøgelser viser, at der kan gå 17 år i gennemsnit, fra en behandling er dokumenteret effektiv til den er indført som almindelig rutine.

»Mange tænker nok umiddelbart, hvor svært kan det være. Men der er tusind ting til hinder for en effektiv spredning af den bedst mulige praksis. Kommunikationen mellem personale på forskellige sygehusafdelinger på forskellige sygehuse og i private praksis er bare en af hurdlerne. Og den bliver ikke bedre af, at patientjournalerne stadig ikke er elektroniske,« siger Beth Lilja Pedersen.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen bekræfter, at der er lang latenstid i sundhedssystemet, når det gælder indførelsen af den optimale behandling generelt.

»Vi er ikke gode nok til at sprede budskabet om nye behandlinger. Vi skal blive bedre til at bruge de eksisterende informationskanaler og vi skal finde på nye og mere effektive. Der er opgså behov for mere efteruddannelse og bedre fysiske rammer.«

Kampagne spreder håb
Når det gælder den lave udbredelse af kolesterolsænkende medicin til åreforkalkningspatienter, er der dog lys forude. For tiden står Dansk Selskab for Patientsikkerhed bag kampagnen Operation Life, der netop har til formål at fremme spredningen af den bedste mulige patientbehandling på en række områder herunder for patienter med blodpropper i hjertet, der er en af åreforkalningssygdommene.

Kampagnen, der blev skudt i gang i foråret 2007, har allerede høstet lovende resultater.

»Stikprøver fra de deltagende sygehuse viser, at over 90 procent af patienterne med blodprop i hjertet, har fået tilbudt kolesterolsænkende medicin. Tallet er ikke repræsentativt, men det fortæller os, at det forøgede fokus, som kampagnen er udtryk for, faktisk kan give betydelige resultater,« siger Jens Winther Jensen.

Kolesterol kommer især fra animalsk fedt og fede mejeriprodukter. En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendigt for vigtige funktioner i kroppen. Men i større koncentrationer er det en risikofaktor. Fedtstoffet kan aflejres langsomt i kroppens blodkar og med tiden indsnævre karret og føre til en blodprop.

I Danmark lever cirka 80.000 mennesker som tidligere har haft en blodprop i hjertet, omkring 120.000 personer døjer med med hjertekrampe, mens 30.000 personer har haft en blodprop i hjernen og ca 50.000 mennesker lider af krampe i læggen som følge af forkalkning.

Udover medicin nedbringer en sund livsstil risikoen for åreforkalkningssygdommene betydeligt. Det korte råd er fedtfattig kost, motion og nej til tobak.