Lang tid før Folketinget kan afgøre Messerschmidts værdighed

Da Messerschmidt anker dom for EU-svig, kan Folketinget endnu ikke erklære ham uværdig, hvis det ønsker det.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag eftermiddag blev DF-næstformand og folketingsmedlem Morten Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Når et folketingsmedlem er dømt, kan Folketinget beslutte, at medlemmet er uværdigt til at sidde i Folketinget. Men afgørelsen kan først træffes, når der er en endelig dom. Og Messerschmidt har anket dommen.

Derfor kommer der tidligst til at ske noget på det punkt, når landsretten har afgjort sagen, forklarer Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

»Nu er sagen jo anket, så det betyder, at vi må afvente landsrettens dom i sagen. Ind til det sker, kommer der ikke til at ske noget med Morten Messerschmidts mandat i Folketinget.«

»Folketinget kan ikke tage stilling til spørgsmålet omkring værdighed, før der er en endelig straffedom,« siger han.

Professoren forklarer, at spørgsmålet yderligere kan trække ud, hvis Morten Messerschmidt søger om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få spørgsmålet om straffen for Højesteret.

»Hvis man forestiller sig, at landsretten stadfæster dommen. Vil der være en reel mulighed for, at han kan søge Procesbevillingsnævnets tilladelse og få afprøvet spørgsmålet om strafudmålingen, som er afgørende for Folketingets vurdering af værdigheden,« siger Frederik Waage.

Derfor kan spørgsmålet trække ud til efter næste folketingsvalg, vurderer han. Derudover nævner han også, at der er en teoretisk mulighed for, at sagen skal forbi EU-domstolen.

Det er i Grundlovens paragraf 30 stk. 1, at »valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.«

I så fald er det Folketinget, der skal bedømmes, om et medlem er uværdigt, og det er sjældent sket.

»Med den praksis, der er for at erklære politikere uværdige, er det tvivlsomt, om man vil nå frem til i det i det her tilfælde,« siger Frederik Waage og uddyber:

»Særligt Mogens Glistrup-sagen taler nok imod, at man vil betragte en gerning, som straffes med seks måneders betinget som så alvorlig, at man vil mene, at man er uværdig fra Folketingets side. Men det er Folketinget, der afgør det spørgsmål.«

Mogens Glistrup, der var leder af Fremskridtspartiet, blev stemt ud af Folketinget i 1983 og 1984, efter at han fik en dom på tre års fængsel for skattesvig.

/ritzau/