Lang skoledag + ringe indeklima = dårlig indlæring

En ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at 17 procent af danske skoleelever oplever et dårligt indeklima i skolen. Tendensen bekræftes af målinger, og i kombination med skolereformens længere skoledag, kan det resultere i mindre dygtige elever.

Der skal åbnes og luftes ud i halvdelen af de danske folkeskoler. Indeklimaet er for dårligt, og kombineret med en længere skoledag giver det sløve elever, der lærer mindre. Fold sammen
Læs mere

Det er den berømte mur. Den der instinktivt får én til at trække vejret gennem næsen, fordi alene tanken om at få luften i munden er for ulækker. En mur af madpakker, teenagesved, hormoner og – måske for – flittig brug af cologne. Tilsæt 28 grader, insisterende sollys og en syv timer lang skoledag, og der tegner sig et billede af indeklimaet i en stor del af landets 1.312 folkeskoler.

Mange er for små og kompakte, for varme eller kolde og med så ringe ventilation, at mængden af CO2 i klasselokalet overskrider det anbefalede, før dagens første lektion er slut.

Undersøgelser viser det, og nye tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljøs årlige Termometerundersøgelse peger i samme retning. Den offentliggøres i næste uge, men Berlingske har fået lov at bringe tallene.

Termometeret har spurgt 76.715 elever fra 4. til 10. klasse om deres oplevelse af skolens indeklima. Knap 17 procent af eleverne siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med luften i klassen, og lige så mange er utilfredse med klasselokalets temperatur. Hver anden er tilfreds med skolens indeklima, mens 30 procent af eleverne ikke ved, hvordan de vil vurdere indeklimaet i deres klasse.

Dårligt indeklima i folkeskolen

Elevernes fornemmelse af et langtfra optimalt indeklima bekræftes af målinger foretaget på landets skoler. Tidligere DTU-målinger har vist, at indeklimaet i mere end halvdelen af de danske folkeskoler er for dårligt.

»Danske skoleelever sidder i et indeklima, som vi voksne ikke ville finde os i at blive sat i. Forskellen er bare, at elever ikke kan takke nej og gå på samme måde, som vi voksne kan,« siger professor og ekspert i indeklima Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Den nyeste måling af skolers indeklima, som DTU foretog i 2009, viser, at 56 procent af de undersøgte skoler havde for meget CO2 i luften. Det påvirker koncentrationen og giver tunge hoveder, der i sidste ende fører til dårligere indlæring.

»Vi har dokumenteret, at et dårligt indeklima har betydning for elevers læring og præstation. Hvis vi i Danmark indførte ventilationskrav som dem i Sverige, forventer vi, at elevernes præstation vil stige med seks procent,« siger Geo Clausen.

Med skolereformen følger en længere skoledag, og den vil kun forværre indeklimaproblemet, fordi eleverne skal opholde sig i klasseværelset i længere tid. I indskolingen går børnene efter skolereformen i skole 30 timer om ugen, mellemtrinnet 33 timer og udskolingen 35 timer.

»Den længere skoledag vil forstærke indeklimaproblemet. Hvis ikke børnene skal blive ukoncentrerede og lære mindre, er en lang skoledag en rigtig god grund til at forbedre indeklimaet,« siger professor Geo Clausen. Den vurdering bakkes op af specialkonsulent Rasmus Challi fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, der gerne vil give et bud på, hvordan næste års Termometerundersøgelse ser ud, hvis ikke indeklimaet gennemgår en forbedring efter forlængelsen af skoledagen.

»Vi vil se flere elever klage over indeklimaet i næste års Termometeret, hvis ikke der foretages nogle ændringer rundt omkring på skolerne. Det er jeg sikker på,« siger han.

Klasselokaler fra gammel tid

Syv ud af ti folkeskoler i Danmark er mere end 40 år gamle, og flere af dem vil typisk have et dårligt indeklima. Specielt hvis klasselokalerne aldrig er blevet renoveret, men kun vedligeholdt.

»Skoler, der er bygget i 1970erne, lever ikke op til de byggekrav, man har i dag. De er fra en anden tid,« siger Lasse Vollesen, chefkonsulent hos Dansk Byggeri.

Berlingske har i samarbejde med virksomheden IC-meter foretaget målinger i et klasselokale på Engskovskolen i Holbæk og et klasselokale på en skole i Københavns Kommune, der vil være anonym. Engskovskolens lokale er nyrenoveret, mens den anonyme skoles lokale er ældre end 50 år. Målingerne viser tydeligt, hvor skidt det står til med indeklimaet og samtidig, hvor stor forskel korrekt lysindfald, bedre ventilation og større rum betyder for et læringsmiljø. Mens det nye lokales måling viser lutter grønne tal, er tallene fra det ikke-renoverede klasselokale røde, fra eleverne møder ind, til de går hjem. Det vil sige, at eleverne sidder i et CO2-mættet lokale hele skoledagen.

»Prøv at gå ind i en 9. klasse sidst på dagen. Hold da op en hørm, man bliver mødt af. Forestil jer så, at de unge mennesker skal koncentrere sig om deres skolearbejde og lære nyt i samme miljø. Det er svært,« siger Geo Clausen.

Nul hovedpine med ventilation

Hos Danske Skoleelever håber man, at skolernes indeklima igen kommer på dagsordenen. Den tunge luft, manglende udluftning og forkert temperatur og lys kan nemlig ikke undgå at påvirke elevers læring og koncentration, mener Miranda Dagsson, formand i Danske Skoleelever. Hun glæder sig over, at elevernes besvarelse i Termometerundersøgelsen er overvejende positive, men siger samtidig, at det er svært som elev selv at vurdere sit indeklima.

»Det er svært at vurdere et indeklima, man sidder i hver dag. Det sniger sig ind, og man bliver træt og får svært ved at lære uden at tænke over, at det skyldes et CO2-mættet rum,« siger hun.

Miranda Dagsson understreger, at hvis reformens mål om dygtigere elever skal nås, så er det vigtigt, at man foretager de nødvendige investeringer i indeklimaet.

Tilbage på Engskovskolen sidder 12-årige Laura Lyse i et nyrenoveret klasselokale og laver engelsk. Gulvet er dybgrønt, fordi grøn har en effekt i forhold til koncentration og indlæring, og rummet stadig naturligt oplyst fra et nyt loftvindue. Temperaturen er behagelig og luften frisk, for den mekaniske ventilator går selv i gang, når rummet bliver for varmt og CO2-mættet.

»Jeg kan mærke, at jeg er mere vågen i det, og jeg får ikke så tit hovedpine, som i de gamle lokaler. Inden renoveringen var her mindre plads og få vinduer, men nu er temperaturen og lyset altid rigtig godt,« siger Laura. Med et trylleslag tænder lamperne. Sensoren har registreret, at det er tid til mere lys.