Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Østre Landsret finder ikke, at det er imod menneskerettighederne at skulle vente tre år på familiesammenføring.
Sådan lyder afgørelsen fredag i en sag, hvor en syrisk læge har udfordret treårsreglen om familiesammenføring i Danmark.
En syrisk læge Mosalam Albaroudi, som kom til Danmark i sommeren 2015 i en lastbil fra Grækenland, vil gerne genforenes med sin hustru, der befinder sig i Damaskus i Syrien.
Men flygtninge, der alene har ret til såkaldt midlertidig beskyttelse, skal vente tre år, før de har ret til at få deres familie til Danmark.
Men det er for lang tid, mener både Albaroudi og hans advokat, Christian Dahlager, samt Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.
»Det er ikke ens egen skyld, at man er nødt til at flygte. Og når man flygter, så har man ret til familiesammenføring.«
»Det ligger i folkeretten. Det er Menneskerettighedsdomstolen anerkendt,« sagde Jonas Christoffersen under retsmødet i april.
Albaroudis krav lød, at afslaget på familiesammenføring skulle underkendes. Samtidig krævede han en godtgørelse på 35.000 kroner.
Men udlændingenævnet frifindes, lyder det altså i afgørelsen fra Østre Landsret.