Efter et langvarigt sagsforløb har Østre Landsret i dag frikendt Kirkeasyls vikarfirma Asylbureau for brud på Udlændingeloven. Dermed er 1,5 års juridiske tovtrækkerier forbi, og Asylbureau får igen adgang til deres formue på mere end 300.000 kroner.

- Lige nu er vi simpelthen stjerneglade”, siger Jakob Tamsmark, talsperson for Asylbureau.

- Dommen er en stor sejr for det mellemfolkelige og solidariske asylpolitiske arbejde i Danmark, og en kæmpe begmand til de politikere, der har forsøgt at stemple Kirkeasyl og de mange tusinde aktivister som kriminelle, siger Jakob Tamsmark.

Dermed gik Østre Landsret i mod dommen fra Københavns Byret, hvor Asylbureau blev dømt for dels at have ansat en iraker uden arbejds- og opholdstilladelse, dels for at have til hensigt at ansætte flere asylansøgere uden tilladelse.

Dommen er af en principiel karakter, da der ikke tidligere er rejst sigtelse på dette område, og hovedargumentet er, at spørgsmålet har været, om Asylbureau har forsøgt at udnytte gældende lovgivning til at hindre de afviste asylansøgere i at blive udvist.

- Man kan ikke købe en opholdstilladelse. Det er jo ikke det, der er meningen med beløbsordningen, lød den afsluttende bemærkning fra statsadvokaten, som var anklager i sagen, inden dommerne gik ind og voterede.

Forinden havde forsvarsadvokat Christian Dahlager, fremlagt bevis for, at Asylbureau hverken foretaget en egentlig ansættelse af de afviste asylansøgere, som de blev dømt for ved byretten, og at de unge bag Asylbureau under hele forløbet har bestræbt sig på, at finde en lovlig løsning.

- Min klient forsøgte målrettet at finde en lovlig måde, hvorpå irakerne kunne blive i landet, i modsætning til en række andre græsrodsbevægelser, som blandt andet bistod i at skjule irakere. De søgte tilmed juridisk bistand hos advokat Aage Kramp, som forsikrede dem, at deres planer om at ansætte afviste irakiske asylansøgere ikke var ulovligt, procederede Christian Dahlager.

Men spørgsmålet, som Landsretten skulle tage stilling til, var også, om de unge havde intentioner om at ansætte irakerne, selvom de ikke fik en arbejdstilladelse, og om der var tale om et bevidst misbrug af beløbsordningen. Et svar, som blandt andet skulle findes i hændelserne op til og efter stiftelsen af Asylbureau.

Sagen startede da regeringen den 13. maj fik sat en aftale i stand med Irak om at hjemsende 282 afviste irakiske asylansøgere. 252 af irakerne ønskede ikke hjemsendelse, og mange frygtede for deres sikkerhed, når de kom hjem. Op mod 60 irakere søgte efterfølgende tilflugt i Brorsons Kirke. Under stor mediebevågenhed voksede der en række græsrodsbevægelser frem, som på den ene eller anden måde ville hjælpe irakerne, her i blandt Kirkeasyl.

Da politiet valgte at rydde Brorsons Kirke den 13. august 2009, valgte en mindre gruppe af medlemmer hovedsagelig fra Kirkeasyl at forsøge at finde en lovlig måde at holde de 282 irakere i Danmark. Løsningen blev at danne Asylbureau Aps, som skulle ansætte så mange irakere som muligt, for derved gennem beløbsordningen, at sikre irakerne arbejdstilladelse, så de fortsat kunne blive i Danmark.

Ifølge beløbsordningen kan udlændinge herunder også asylansøgere, som er tilbudt et arbejde med en årsløn på mere end 375.000 kroner, eller hvad der svarer til lidt over 31.000 om måneden, søge om at få en arbejdstilladelse i Danmark.

Asylbureau forsøgte at ansætte ni irakere, som alle ansøgte om arbejdstilladelse hos Udlændingeservice. Alle fik dog afslag, og Asylbureau kunne derfor ikke stille mere op.

Politiet beslaglagde efterfølgende Asylbureaus midler på 308.000 kroner, og ved dom i Københavns Byret den 9. november blev beløbet konfiskeret og Asylbureau blev idømt en bøde på 10.000 kroner dels for at have ansat en iraker uden arbejds- og opholdstilladelse, dels for at have til hensigt at ansætte flere asylansøgere uden tilladelse.

Det er den dom, som Østre Landsret nu har omstødt.