Landsdækkende forskningsprojekt vil knække brystkræft-kurven

Et ambitiøst dansk forskningsprojekt mener at kunne afdække brystkræftområdet inden for fem år, hvis ellers pengene følger med. To af projektets unge ph.d.- studerende er allerede godt på vej.

De to ph.d.-studerende Sidse Ørnbjerg Würtz og Anne-Sofie Schrohl Rasmussen er en del af forskningteamet bag DCTB. De to har allerede opnået imponerende resultater. Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Der er ingen tid at spilde i kampen mod brystkræft, der stadig er på fremmarch og rammer hver niende kvinde uanset alder.

Netop derfor er nogle af landets førende brystkræftforskere- og læger gået sammen for at danne Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB), der er et tværgående samarbejde mellem Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Resultaterne har allerede vakt international opsigt og har blandt andet ført til, at kolleger i Kina er blevet inspireret til at etablere et projekt magen til. Og det er der god grund til. For hvis ellers det lykkes DCTB at skaffe de 15 millioner kroner, det årligt koster at drive forskningen optimalt, mener initiativtager Niels Brünner, der er professor og læge ved Københavns Universitet, at de om fem år vil kunne stå med nøglen til at diagnostisere brystkræft langt tidligere i forløbet.

»Vi mangler penge til forskningen, hvis vi skal nå den ambitiøse målsætning, og vi har ikke tid til at vente, for alt for mange kvinder dør af sygdommen hvert år. Vi har imidlertid både brug for højt avanceret laboratorieudstyr for at kunne ansætte højt kvalificeret personale og penge til de første kliniske undersøgelser«, siger han.

Imponerende resultater
Med på ekspertholdet, der landsdækkende tæller over 50 forskere og læger, er blandt andet to kvindelige ph.d.-studerende, der på trods af deres unge alder allerede har opnået imponerende resultater, der har givet genklang i internationale forskningtidsskrifter.

29-årige Sidse Ørnbjerg Würtz og 30-årige Anne-Sofie Schrohl Rasmussen er begge uddannede biologer, og fra laboratorier på Det Biovidenskabelige Fakultet i København arbejder de benhårdt på at finde ud af, hvordan de forskellige brystkræfttyper kan identificeres. Deres forskning tyder på, at man i fremtiden mere præcist vil kunne udvælge, hvilke patienter der efter en brystkræftoperation vil have gavn af kemoterapi for at undgå tilbagefald. Omvendt vil man også kunne gennemskue, hvem det ikke vil have nogen effekt på.

»Det er stadig kun på forsøgsstadiet, og isoleret set kommer det ikke til at fungere, men sammen med mange andre resultater kan det komme til at forbedre patientens behandling,« fortæller Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, der har modtaget et stipendium fra Kræftens Bekæmpelse til at færdiggøre sin ph.d.

Op mod 50 procent af alle kvinder, der får kemoterapi, har ingen glæde af det, så de nye opdagelser vil forhåbentlig kunne skåne mange for den hårde kost, som kemoterapi er.

»I dag skyder man med spredehagl og giver behandlinger for en sikkerheds skyld. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken medicin hver enkelt har brug for, så man slipper for en masse bivirkninger,« siger Sidse Ørnbjerg Würtz.

Et frugtbart samarbejde
De er begge begejstrede for at være en del af DCTB, hvor samarbejdet mellem læger og forskere giver det rette mix af både teori og praksis, og hvor alle har gavn af hinandens resultater.

»Alle hjerner er samlet de rigtige steder, og det betyder mindre spildt arbejde. Det er positivt at være med til noget, hvor det er lykkedes at effektivisere processen, og hvor man kan se, at der sker noget i den anden ende,« siger Anne-Sofie Schrohl Rasmussen.

Programmet mangler i alt 75 millioner kroner over de næste fem år for at kunne knække brystkræft-kurven, som de mener, de er i stand til.

Derfor oprettede man i foråret fonden »A Race Against Breast Cancer«, der udelukkende har til formål at rejse penge til forskningsprojektet, og forskerne vil i løbet af hele oktober holde foredrag om de seneste resultater.