Landmænd sprøjter for ofte

Landmændene kører oftere i marken med en dosis gift, end regeringen bryder sig om. Men landbruget siger, at antallet af sprøjtninger ikke fortæller sandheden om, hvor stor miljøbelastningen er. Eksperter foreslår en ny metode til at måle belastningen mere præcist.

Selvom landmændene sprøjter oftere, end regeringens pesticidplan foreskriver, kan det godt være, at miljøbelastningen er mindre, end behandlingshyppigheden kunne antyde. Det skal eksperter nu undersøge. Foto: Elvig Hansen Fold sammen
Læs mere

Landmændene kører for tit i marken for at give afgrøderne en dosis sprøjtemidler. Den såkaldte behandlingshyppighed i markerne er stort set uændret de senere år, selvom regeringen vil have den bragt ned med 25 procent.

Eksperter har hidtil været enige om, at netop behandlingshyppigheden giver et dækkende billede af udviklingen i landbrugets anvendelse af bekæmpelsesmidler. Men i stedet for at stramme grebet om landbruget, lægger regeringen nu op til at måle landmændenes forbrug på en ny måde.

Efter initiativ fra miljøminister Connie Hedegaard (K) har et hold eksperter nemlig nu fremlagt en metode, der mere præcist kan måle, hvor meget landmændenes brug af bekæmpelsesmidler belaster planter og dyr på landet og i vandet. Forskere fra henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet konkluderer i et udredningsarbejde, at det er muligt at måle miljøbelastningen mere præcist, samtidig med at regeringen kan fastholde målet i sin pesticidplan.

Baggrunden for eksperternes arbejde er en diskussion mellem landbruget og Miljøministeriet. Diskussionen har rejst sig efter flere år, hvor behandlingshyppigheden ikke har fulgt kursen mod målet i regeringens pesticidplan for 2004 til 2009.

Dansk Landbrug har peget på, at antallet af sprøjtninger i marken ikke nødvendigvis siger noget om belastningen af naturen. Mange behandlinger med moderne miljøvenlige sprøjtemidler kan være mere skånsom over for naturen end nogle få behandlinger med krasse midler, lyder et af landbrugets argumenter for en ny målemetode.

»Vi har i det hele taget en helt anden situation i dag, end dengang målet for pesticidplanen blev fastsat. Ændringer i klimaet har givet skadedyr bedre betingelser og dermed øget behovet for at sprøjte. Samtidig har vi fået mere miljøvenlige sprøjtemidler. Blandt andet derfor giver et mål for forbruget ikke det rette billede af miljøbelastningen,« siger viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh.

Enhedslistens Per Clausen giver imidlertid ikke så meget for miljøministerens arbejde med at finde bedre målemetoder frem for et indgreb over for landbruget. »I stedet for at erkende, at regeringens og Dansk Folkepartis pesticidplan er i opløsning, går hun i gang med at opfinde en målemetode, der kan vise, at alt går efter planen,« siger Per Clausen.

Mere skub
Selv om antallet af ture i marken med sprøjtegifte fortsat bør være fundamentet for målinger af landmændenes brug af sprøjtemidler, så mener forskerne altså at have et bud på, hvordan overblikket over den overordnede miljøbelastning bliver mere præcist end i dag.

Fungerende chef for Miljøstyrelsens pesticidkontor, Anette Samuelsen, oplyser, at udspillet fra eksperterne til ny indikator for landbrugets anvendelse af sprøjtemidler nu indgår i den evaluering af pesticidplanen, som miljøminister Connie Hedegaard har rykket frem.

»Der skal sættes mere skub i processen, og derfor iværksætter regeringen umiddelbart efter sommerferien flere konkrete, nye initiativer. Jeg håber, at det lille fald i behandlingshyppigheden fra 2005 til 2006 kan tages som udtryk for en tendens til, at landbruget vil fortsætte i retning af at anvende pesticider mere ansvarligt, så vi får minimeret pesticidforbruget både på kortere og længere sigt,« siger miljøminister Connie Hedegaard i en pressemeddelelse om udviklingen i behandlingshyppigheden.