Landmænd raser over forbud mod at dyrke på skrå

Ny regel begrænser danske landmænds mulighed for at dyrke skrå marker. Landmændene kalder reglen »en gang bureaukratisk makværk«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny dansk regel, der forbyder efterårspløjning på skrå marker, kan blive en dyr affære for mange landmænd.

Den nye regel trådte i kraft 1. februar i år, og den betyder ifølge Jyllands-Posten, at landmændene ikke må foretage »jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer over 2.000 kvadratmeter med en hældning på minimum 12 grader fra høst til 1. marts det følgende år.«

Reglen vil berøre marker med et samlet areal på cirka 15.000 hektar. Prisen på en hektar landbrugsjord er omkring 150.000 kroner, men landmændene får ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer ingen erstatning eller kompensation for de tab, reglen udløser.

»De nye regler er en gang bureaukratisk makværk, som til ingen verdens nytte gør det vanskeligt eller ligefrem umuligt at dyrke store landbrugsarealer. Reglen er endnu et klokkeklart eksempel på, at de danske myndigheder overimplementerer EU-regler,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til Jyllands-Posten.

Beregninger fra NaturErhvervstyrelsen viser, at cirka 1.000 hektar, der i dag er tilsået med korn, omfattes af den nye regel. Ifølge beregningerne er de 1.000 hektar fordelt i marker, som i alt omfatter 12.000-16.000 hektar.

»Og det er hele dette areal, der påvirkes af den nye regel. Det er regulære marker på 10-15 hektar, som nu splittes op af små klatter eller bælter, hvor hældningsgraden er over 12. Jeg aner ikke, hvordan vi i praksis skal overholde reglen. Skal vi til at køre rundt med loddestok og vinkelmåler i traktoren, eller skal vi udvikle en teknologi, som giver alarm, når hældningsgraden overstiger 12, og ploven skal hæves?« spørger Martin Merrild.

Den nye regel bygger på udtalelser fra forskere fra Aarhus Universitet.

»Ifølge forskerne øger det risikoen for jorderosion, hvis de meget skrå marker bliver tilsået med vintersæd – eksempelvis vinterhvede <saxo:ch value="226 128 147"/> efter høst. Vi er gået efter at holde os på et minimum for at leve op til EUs krav. Ambitionen har været at lave en regel, som er enkel at administrere for os og til at gå til for landmændene,« siger Steen Bonde, chef i NaturErhvervstyrelsens Center for Arealtilskud, til Jyllands-Posten.