Landmænd knokler - uden brok

Den typiske landmand giver andre faggrupper baghjul, når det handler om at arbejde. Det er en livsstil at være landmand, så lange arbejdsuger er ikke noget problem, lyder det fra erhvervet.

Foto: Preben Madsen. ARKIVFOTO marts 2015. Landmand Karsten Abrahamsen i Vammen har fået trillingekalve. Det sker maksimalt ni gange om året ud af de over 650.000 kælvinger, der er på landsplan årligt. Den typiske landmand knokler mere end så mange andre, viser nye tal.
Læs mere
Fold sammen

Køerne skal malkes, afgrøderne plejes og gården vedligeholdes.

Den typiske landmand knokler mere end så mange andre. Nye tal viser, at når den gennemsnitlige dansker kan trække stikket og ønske kollegerne god weekend, har landmanden stadig adskillige timer tilbage af sin arbejdsuge.

Sidste år arbejdede gennemsnitsdanskeren 35 timer om ugen, mens landmanden var i sving i 43 timer. Det viser beregninger, som Landbrug & Fødevarer har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Tallene kommer ikke bag på Svend Nygaard, der er formand for LandboUngdom.

»Når man har med dyr at gøre, og det er noget, man brænder for, så bliver det en livsstil - man gør det med glæde. Det er jo noget, vi selv har valgt.«

Thomas Søby, der er cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, mener, at landmændene har en anderledes indstilling til jobbet end de fleste andre faggrupper.

»Det at være landmænd er i vid udstrækning en livsstil. Man arbejder, indtil arbejdet er færdigt,« siger han.

Udsigten til lange arbejdsdage er ikke noget, der i nævneværdig grad skræmmer unge væk fra staldene. Det siger Kaj Aage Højgaard, der er formand for Danske Landbrugsskoler. Han peger på, at mange kender til landmandslivet, inden de begynder på uddannelsen.

»For mange er det naturligt, at når koen kælver klokken halv ni om aftenen, så går man bare ud og tager sig af det, uanset om det tager en halv time eller to timer. Det betyder så ikke, at man først møder et par timer senere næste dag,« siger han og uddyber:

»Mange af vores elever er så dedikerede til erhvervet, at det er en livsstil. Jeg tror ikke, at de er så bevidste om, at det er arbejde alt sammen - arbejde og hobby flyder i vid udtrækning sammen.«

Svend Nygaard fra LandboUngdom vurderer dog, at arbejdsbyrden kan skræmme enkelte unge væk.

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle, som formentlig bliver chokeret over, hvor meget arbejde der ligger i det, men jeg tror, det er en lille del.«

Kaj Aage Højgaard understreger, at unge på uddannelsen har krav på kun at arbejde 37 timer.

»Selvfølgelig skal man ikke være tvunget til at arbejde ud over det, man er ansat til, men hvis man er selvstændig landmand og brænder for det, man laver, er det vel ikke meget anderledes end vedkommende, der arbejder 37 timer om ugen og så træner håndboldpiger tre gange om ugen og tager med dem til kamp hver weekend,« siger han.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Thomas Søby fra Landbrug & Fødevarer opfordrer andre erhvervsgrupper til lade sig inspirere af landmændenes arbejdsmoral.

»Jeg synes, der er en del, som kunne kigge på landmændene og sige: Kunne vi ikke give den en ekstra skalle til gavn for vi alle sammen,« siger han og uddyber:

»Grundlæggende står vi over for nogle samfundsøkonomiske udfordringer, hvor vi ganske enkelt arbejder for lidt. Det kan man enten løse ved at få flere ud på arbejdsmarkedet eller ved at de, der allerede arbejder, giver den en ekstra skalle, så vi kan få enderne til at mødes på en bedre måde i fremtiden.«

Når du trækker stikket og ønsker kollegerne god weekend, knokler landmanden videre.

Posted by Berlingske on 12. april 2015