Landbruget øger trykket på naturen

Bier, insekter, fisk og andre organismer, der er vigtige for naturens mangfoldighed, blev udsat for en større belastning med sprøjtegift i 2008 end året før, viser ny beregning.

Landbrugets kamp for at holde ukrudt, svampe og skadedyr væk fra markerne gik i 2008 hårdere ud over naturen end året før.

Sprøjteskyer bredte sig fra markerne til vandhuller, vandløb, levende hegn og påvirkede bier, insekter og fisk i højere grad, end det var tilfældet i 2007. Det viser beregninger efter en ny metode til måling af belastningen fra pesticider. Risikoen ved den øgede belastning er skader på fødekæden og dermed på naturens mangfoldighed.

Det er første gang i miljøhistorien, at eksperterne kan give offfentligheden et indtryk af, hvor meget landbrugets anvendelse af sprøjtemidler belaster naturen. Det nye redskab, kaldet PestNab (Pesticiders Natur Belastning), kan ud fra en lang række data beregne, hvor meget pesticider belaster naturen i et år i forhold til et andet. Og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har nu for første gang sammenlignet to års anvendelse af sprøjtemidler.

Hidtil har miljømyndighederne fulgt med i, hvor ofte landmændene kører i marken med en standarddosis sprøjtemidler. Denne såkaldte behandlingshyppighed er steget støt de seneste ti år, selv om en handlingsplan skulle have medført det modsatte. Landbruget har argumenteret med, at behandlingshyppigheden kun siger noget om den samlede mængde solgte pesticider, ikke hvad landmændene sprøjter med, og hvor meget det påvirker miljøet og naturen.

Men nu har Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet udviklet PestNab, der giver et indtryk af den relative belastning.

Problem eller ej
Plante- og Energipolitisk chef Søren Korsholm fra Landbrug og Fødevarer (tidl. Dansk Landbrug) løber ikke fra, at belastningen ifølge PestNab er værre i 2008 end i 2007.

»Det kan godt være, det var relativt værre i 2008, men vi ved ikke, om det var slemt. Det nye redskab siger ikke noget om, hvorvidt vi har et problem eller ej,« siger Søren Korsholm. Det bekræfter DMU.

Kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen siger, at risikoen ved sprøjtemidler ifølge flere forskningsresultater er, at de kan skade den biologiske mangfoldighed.

»De kan påvirke bærsætningen på buske og træer og dermed fødegrundlaget for fugle,« nævner Lea Frimann Hansen som et eksempel på, hvad miljømyndighederne gerne vil dæmme op for.

En central foranstaltning mod natur- og miljøskader fra sprøjtemidler har været en pesticidplan for perioden 2004-09. Den sigtede bl.a. på at nedbringe antallet af sprøjtninger på markerne til godt én om året. Men i stedet er antallet steget i hele planens periode og endte sidste år med at ligge på over tre.

»Det er en tendens, vi ser i flere nabolande, og vi mener, at årsagen er, at et mildere klima har givet mere græsukrudt og flere skadedyr, som skal bekæmpes. Dertil kommer, at høje priser på afgrøderne motiverer til at beskytte udbyttet gennem sprøjtning,« siger Søren Korsholm fra Landbrug og Fødevarer.