Læs hele Tom Jensens tale til vinderen af Årets dansker 2018

Torsdag afslørede Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, hvem af de ti nominerede, der vandt Årets dansker 2018. Læs hele talen her.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen overrækker prisen »Årets dansker 2018« til Katja Iversen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I 2004 kårede Berlingskes læsere »Alle tiders største dansker«. Det var næppe noget chok for nogen, at læsernes valg faldt på forfatteren og eventyrdigteren H.C. Andersen.

I forbindelse med kåringen fortalte Berlingske om digteren og danskheden: For trods sin status som nationalikon oplevede H.C. Andersen i sin levetid at blive beskyldt for at være udansk. Det var der en ganske bestemt årsag til: Han rejste simpelthen for meget.

Det kunne man ikke, mente mange, hvis man ville være ægte dansk. Endog folk, som stod H.C. Andersen meget nær, mente, at han burde holde sig hjemme i Danmark – eller i det mindste i Norden – hvis man skulle opfatte ham som loyal mod fædrelandet.

H.C. Andersen var uenig. Han så intet modsætningsforhold mellem det at være dansk – og åben for den store verden.

I 1850, det samme år H.C. Andersen skrev »I Danmark er jeg født«, finder man følgende betragtninger i nogle af hans optegnelser:

»Man bebrejder mig min rejselyst, siger, at jeg ikke viser mig dansk i at holde hjemmet. Hvor lidt forstår de mig dog! Mine sange og min stræben vil vise, hvor dansk mit hjerte er, og min flyven ud er just tegnet på min ægte, gamle danskhed. Det er nordboens ånd, der er i mig. Ud rundt om i verden drog de. Jeg flyver ud som mine forfædre - de efter rov og bytte, jeg efter åndens guld og friskhed i sindet.«

De diskussioner, vi i disse år har om danskheden, om Danmark i verden, de er ikke nye. De eksisterede også for 170 år siden.

Det er til gengæld også sandt, at krydsfeltet – ja, af og til brudfladen – mellem det danske og det internationale fylder mere for flere end nogensinde før.

Det er prisen som Årets Dansker endt med at blive et meget præcist billede på. Siden vi genindstiftede hæderen som Årets Dansker på Berlingske for 5 år siden, er den hvert år givet til mennesker, som på en eller anden måde lever – eller døde – i dette krydsfelt. De er:

Selina Juul, stifter af kampagnen »Stop spild af mad«, der blev Årets Dansker i 2014.

Dan Uzan, der betalte med sit liv for at beskytte synagogen i København mod en dansk/palæstinensisk terrorist, og som posthumt blev Årets Dansker i 2015.

Margrethe Vestager, der som EUs konkurrencekommissær har taget nogle meget opsigtsvækkende opgør med bl.a. de globale techgiganter, og som blev Årets Dansker i 2016.

Nadia Nadim, dansk fodboldlandsholdsstjerne og lægestuderende, der kom til Danmark som flygtning fra Afghanistan som barn og blev Årets Dansker i 2017.

Man aner et mønster.

Og jeg kan allerede nu afsløre, at det mønster fortsætter i år.

--

Mønstret skrev jeg om i Berlingske, da listen med de 10 nominerede til Årets Dansker blev offentliggjort for en måned siden. For jeg synes, at det gennemsyrede hele listen.

H.C. Andersen havde ret. Der er ikke noget indbygget modsætningsforhold mellem det at være dansk – og det internationale.

Det er så vigtigt at huske på i disse år, hvor det ofte er konflikterne mellem det nationale og det internationale, der dominerer den offentlige debat.

Det kan være reelle konflikter. I EU. Omkring indvandringen og integrationen. Dem skal vi tage, dem skal vi ikke lukke øjnene for.

Men ingen af os må være tvunget til at vælge mellem nationen og det internationale. Mellem det danske og det globale.

Accepterer man den præmis, da er der kun to muligheder: Enten tvinger globaliseringen os til at hegne os selv og vores danskhed inde. Eller også tvinger den os til at give afkald på danskheden, på det nationale.

Det er et urimeligt, ulykkeligt og meningsløst valg.

Ikke mindst som borgere i et lille land i en stor, stor verden er det urimeligt, ulykkeligt og meningsløst.

Selvfølgelig kan nationalfølelsen, stoltheden og forankringen i det danske, trives side om side med et liv, der for flere og flere i stigende grad har et globalt vingefang.

»Vor flyven ud er just tegnet på vores ægte, gamle danskhed.«

Årets Dansker 2018 flyver meget. Årets Dansker er meget international. Årets Dansker er også i sit virke meget, meget dansk.

--

Der er nogle klart opstillede kriterier, når Berlingske hvert år i december udpeger Årets Dansker. Det skal være et menneske, der har haft klare ambitioner. Som har ønsket at forandre noget i verden, meget gerne til gavn for andre end sig selv. Og som har opnået noget af det, vedkommende satte sig for – naturligvis også.

Der findes mange slags danskere, der med rette fortjener hæder for at opfylde disse kriterier. Derfor kan Årets Dansker findes inden for mange forskellige felter: Politik, erhvervsliv, kultur, sport, forskning og videnskab – og meget mere.

Årets Dansker 2018 er en dansker, der drog ud i den store verden for at gøre en forskel for andre. Og som på kort tid har sat sin organisation og dens ambitiøse mål for at løfte verdens piger og kvinder centralt på verdenskortet.

Vi lever i en verden, hvor kvinder i mange lande stadig oplever helt uhyrlige forhindringer for at kunne leve et frit liv med samme muligheder som mænd.

Måske har de ikke fået en ordentlig skolegang. Måske er det umuligt at få en uddannelse. Måske dør de under barsel eller fødsel. Måske er de reelt sat uden for muligheden for indflydelse på deres egen eller samfundets økonomi. Eller politiske beslutninger. Måske lever de med en social kontrol, eksempelvis via tvangsægteskaber – en social kontrol, der ofte bliver til en social isolation.

Man kan vælge at fokusere alle kræfter på disse virkelige og uløste problemer for hundreder af millioner kvinder rundt omkring i verden.

Man kan også vælge at fokusere alle kræfter på at finde løsninger for disse kvinder. Inspirere til løsninger. Inspirere til, at kvinder og andre verden over kan dele ideer til løsninger med hinanden. Ideer til at blive fri. Ideer til at give kvinder lige muligheder, hvad enten det gælder skolegang, uddannelse, muligheder for økonomisk frigørelse og deltagelse på arbejdsmarkedet eller som iværksættere. Og meget, meget andet.

Der er mange mennesker og mange organisationer både i Danmark og internationalt, der i disse år arbejder med disse spørgsmål.

Men få har gjort det med samme gennemslagskraft som organisationen Women Deliver i New York.

En organisation skabt i 2007 især med fokus på kvinders såkaldte reproduktive sundhed: Muligheden for at gennemføre et svangerskab og en fødsel på betryggende vis. Men også muligheden for prævention og kampen mod usikre forhold omkring aborter.

Men også en organisation, der gradvist har bredt vingerne ud. Skabt et program og et netværk for 700 unge ledere fra hele verden – de fleste kvinder. Women Deliver har samtidig over de senere år i stigende grad forbundet spørgsmålene om kvinders sundhed til de øvrige begrænsninger, de i mange lande oplever – økonomisk, uddannelsesmæssigt, socialt.

Og så har man afholdt en række konferencer af stigende størrelse og med stadig større gennemslagskraft både politisk og i medierne. Senest i København i 2016 med 5.733 deltagere fra 169 lande, HKH Kronprinsesse Mary som protektor – en konference, der bekræftede Women Delivers voksende evne til at sætte en global dagsorden i kampen for at skabe lige muligheder for alle piger og kvinder.

Selvfølgelig især for at løfte pigerne og kvinderne. Men også fordi det er bedst for alle, hvis kvinder får lige muligheder. Bedst for kvinderne. Bedst for mændene. Bedst for samfundene. Bedst for økonomien.

--

Siden 2014 har Women Deliver haft en dansk direktør – eller CEO, som det hedder på internationalt sprog.

Hun hedder Katja Iversen, og det er under hendes dygtige og vidt beundrede ledelse, Women Deliver har transformeret sig til en dominerende global kraft i kampen for kvinders og pigers muligheder og rettigheder.

Organisationen er vokset. I medarbejderantal og økonomisk styrke. Med hovedkvarter i New York åbner den programmer i flere og flere lande verden over. Women Deliver kommunikerer, dagsordensætter, formidler og forbinder på talrige niveauer mennesker, organisationer, NGOer og stater i diskussionen om og løsningen af kvinders vilkår.

For et par år siden åbnede Women Deliver under Katja Iversens ledelse kampagnen Deliver For Good, der bruger kvinders og pigers vilkår som indgangsvinkel til løsningen af FNs bæredygtighedsmål.

Så sent som i sidste uge var Katja Iversen i Kenya for at åbne Deliver For Good Kenya-programmet sammen med blandt andre kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Et program, hvor staten og civilsamfundet i Kenya går sammen og fokuserer på fire områder: Kvinders ret til at eje jord. Kvinders muligheder for at blive finansielt og økonomisk stærkere. Seksuel og reproduktiv sundhed. Og kvinders deltagelse i politik.

Jeg tillader mig at citere fra kronprinsesse Marys tale i den forbindelse:

»For mig,« sagde kronprinsessen, »er et af de elementer der gør 'Deliver for Good'-kampagnen så unik og inspirerende at den i stedet for at fokusere på de problemer, piger og kvinder står over for – vi kender dem alt for godt – fokuserer på løsninger og fordele og den ressource, som kvinder og piger er.«

Det er et meget stærkt budskab, Katja Iversen som leder af Women Deliver er blevet en stærk global bærer af: At tale piger og kvinder op. I stedet for at tale dem ned.

--

Katja Iversen sad og ventede i lufthavnen i Nairobi, da jeg i sidste uge ringede til hende og overbragte hende nyheden om, at hun er Årets Dansker 2018.

Katja, jeg skal nok lade være med at referere, hvad du udbrød, da det gik op for dig, hvad jeg sagde. Men jeg håber de øvrige passagerer i lufthavnen bar over med dig, og at du ikke kom i vanskeligheder efterfølgende...

Men du har mere end nogen fortjent hæderen. Flere end 24.000 læsere og en sammensat jury skulle vælge mellem de 10 nominerede, og i et tæt og stærkt felt af andre danskere, der har gjort en forskel i Danmark og verden, kom du ud som årets valg.

Hen over weekenden har vi kommunikeret på SMS om dette arrangement – jeg har hørt fra dig både fra Zimbabwe og Sydafrika i dagene siden.

Jeg tænker, det siger en del om det liv, du lever som CEO for Women Deliver – og det du investerer i at nå organisationens mål.

Din karriere er ikke helt sædvanlig. Du er rundet af det vestjyske, fra en lille by syd for Holstebro – det er jo noget, en anden vestjyde som jeg selv i hvert fald kan identificere mig med.

Du brugte en del år på at uddanne dig på universitetet i kommunikation, administration og ledelse. Det var vist noget med, at du hele tiden havde projekter ved siden af. Men ud af den samlede erfaring steg nok alt det, der siden er kommet dig til gode.

For du søgte hurtigt ud i verden. Hos FNs landbrugsorganisation i Rom, som en del af flere NGOer, du rundede sidem Danmark igen som kommunikationschef i Sex & Samfund. Men for 10 år siden kom du til FN i New York. Det var her, du samtidig kom i kontakt med stifteren af Women Deliver Jill Sheffield og blev hendes rådgiver.

Da hun trådte tilbage i 2014, var du den oplagte efterfølger.

Siden er din og Women Deliver’s betydning bare vokset. I gør en ægte forskel for kvinder i hele verden. Du gør en ægte forskel.

Du er kendt for dine knaldrøde briller. De gør, at folk kan huske dig, har du udtalt... Du er også kendt for at være en netværker i verdensklasse – du færdes hjemmevant blandt verdens præsidenter og premierministre, kongelige, Bono’er, Bill & Melinda Gates’er og andre personligheder, som er med til at sætte din og Women Delivers sag på den globale dagsorden.

Men det er jo midlerne til at nå målene. Målene er bedre forhold for piger og kvinder. Her har du bidraget mere end de fleste i verden. Du er en dansker, der gør en forskel for millioner rundt omkring i verden. Det gør du med et sæt af værdier om ligestilling og kvinders muligheder, som dybest set er pæredanske.

Ja, i en grad, så kønsligestillingen jo var én af de 10 grundlæggende danske værdier, som for et par år siden blev udvalgt som en del af den Danmarkskanon, daværende kulturminister Bertel Haarder satte i gang.

Dit virke er globalt, Katja Iversen. Men kernen i den forskel, du gør, er ægte dansk.

Det er, for nu at gribe tilbage til gode gamle HCA, ”din flyven ud som just er tegnet på din ægte, gamle danskhed”.

Der er nemlig ikke noget modsætningsforhold mellem det at være dansk og det at have et virke i global skala. Det kan forandre verden til det bedre for mange.

Det er du et af tidens allerbedste beviser på.

Og det er mere end nok til at blive Årets Dansker 2018.

Stort tillykke med det til dig, Katja Iversen.