»Lærke er mere tryg, når vi er her«

På Hillerød Hospital skal en forælder, der er indlagt sammen med sit barn, betale for at få lov til at tage for sig af retterne – også selv om forældrene har stor betydning for barnets tryghed.

Johan Bruun Hartmann og hans kone tager sig af alle bleskift og at give datteren, Josephine, mad, under hendes indlæggelse. Det giver tryghed, og kan måske hjælpe hende til at blive hurtigere rask, vurderer Johan Bruun Hartmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

På børne- og ungeafdelingen på Hillerød Hospital snor legesyge aber sig i junglens lianer på gangenes vægmalerier og forsøger at fordrive følelsen af sygdom. Det samme gør den gigantiske Garfield-bamse, der har taget plads ved indgangen til afdelingen.

Men på 13-årige Lærke Ipsens stue er det hverken aberne eller tegneseriekatten, der gør forskellen på, om hun føler sig tryg eller ej. Det er i stedet hendes far og mor, der gennem de sidste tre dage på skift har været indlagt sammen med hende, mens hun er blevet undersøgt for både astma og lungebetændelse.

»Det er rart, at de er her, for når lægerne kommer, så siger de mange forskellige ting, og jeg fanger ikke altid det hele. Og så synes jeg også godt, at det kan være uhyggeligt med iltmasken og alle slangerne,« siger hun.»Ja, Lærke er mere tryg, når vi er her,« bryder hendes far, 45-årige Kristian Ipsen, ind.Men på flere af landets hospitaler skal der betales ved kasse 1, hvis den forælder, der er indlagt sammen med barnet, ønsker at sidde med ved middagsbordet, ligesom de også nogle steder skal betale for overnatning, og det møder kritik hos fagfolk og patientorganisationer. Forældrene har nemlig stor betydning for behandlingen af børnene, og derfor er det urimeligt, at de skal betale for mad og husly, lyder det.

På Hillerød Hospital får medindlagte forældre til børn over seks måneder morgenmaden gratis, mens der kræves betaling for resten af døgnets måltider. Overnatning koster ikke noget, men stod det til Kristian Ipsen, så skulle der heller ikke være nogen egenbetaling på forplejningen.

»Vi har fået at vide, at vi skal være her, fordi Lærke har den alder, hun har. Og så synes jeg egentlig også, det er rimeligt, at vi får måltider med. Det er jo ikke hele familien, der skal brødfødes, men bare den ene forælder der er medindlagt,« siger han.

Uheldigt signal

Det er 33-årige Johan Bruun Hartmann enig i. Hans datter, Josephine Bruun Hartmann, på knap seks måneder er indlagt, fordi lægerne mistænker, at hun har nyrebækkenbetændelse. Josephines mor, der er indlagt med datteren, betaler endnu ikke for måltider, fordi Josephine er så lille, men sagen havde været en anden, hvis Josephine var få uger ældre.

»Hvis et lille barn har behov for, at der er en forælder medindlagt, så er det en basal ting, at forælderen også får mad. Det bør høre med,« siger Johan Bruun Hartmann.

Han mener også, at han og hans kones tilstedeværelse på hospitalet er essentiel for Josephines tryghed og dermed også hendes behandling.

»Sådan et lille barn har jo stor tilknytning til sine forældre, og den tilknytning skaber tryghed. Jeg har ikke klinisk bevis for, at barnet kommer sig hurtigere, når forældrene er til stede, men jeg tror det,« siger han.

Dermed ikke være sagt, at der skal gå penge fra behandlingen af børnene for at sikre forældrene mad, slår Johan Bruun Hartmann fast.

»Hvis det går fra et lille, sygt barn, at jeg skal have en rugbrødsmad, så vil jeg selvfølgelig ikke have den. Men det er bare et uheldigt signal at sende, at forældrene til et indlagt barn skal tælle på fingrene i forhold til den mad, de spiser på hospitalet,« siger han.