Lærerstuderende bliver fagligt ringere

Fagligheden på de korte fag på professionshøjskolerne er under pres, og de lærerstuderende scorer dårligere karakterer i en række fag.

Under fredagsbaren diskuterer seks lærerstuderende deres små linjefag om et bord på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg. »Vi bliver jo ikke lige så meget eksperter på et område som dem på den gamle studieordning, men man kan diskutere, om det er nødvendigt,« siger tredjeårsstuderende Andreas Fila (i midten). Han flankeres af Trine Andersen (tv.) og Dina Jacobsen. Forrest Kecia Maj (tv.) og Julie Stage. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De lærerstuderende er blevet ringere i de små linjefag som samfundsfag, tysk og biologi.

Det mener de censorer, som hvert år har de studerende til eksamen, og skeler man til de lærerstuderendes eksamenskarakterer, ser kritikerne ud til at have en pointe. Fag som tysk, samfundsfag og biologi har tidligere udgjort to- til treårige forløb på landets professionshøjskoler, men for at spare penge har mange skoler valgt at komprimere forløbene til etårige fag. Det kan mærkes ved eksamensbordene.

»Vi mærker, at de studerende ikke har den samme faglige tyngde. Det er som om, at hvis man eksempelvis skal prøve at lære tysk, når sproget ikke rigtigt at bundfælde sig i dybden, hvis man kun har haft faget i et år,« siger Hans Krab Koed, som er formand for Censorformandskabet for Læreruddannelsen.

Lavere karakterer

Også de lærerstuderendes eksamenskarakterer er faldende i mange af de små linjefag. Eksempelvis er gennemsnitskarakteren i tysk som linjefag faldet med 0,8 siden sidste år, og over samme periode er gennemsnittet i biologi faldet med mere end en halv karakter. Går man længere tilbage, er faldet større, og overordnet er de studerendes eksamenskarakterer nedadgående i over halvdelen af de små linjefag. Nogle skoler tilbyder stadig toårige forløb, men efter at afkortelsen af fagene først blev introduceret med den nye læreruddannelse i 2007, har flere skoler komprimeret forløbene.

»Vi mener også at se, at pensum er blevet mindre, fordi man ikke kan nå at læse det samme på et år som på eksempelvis to. Overordnet betyder det, at de studerende er dårligere rustet, når de kommer ud og skal undervise elever i folkeskolen,« siger Hans Krab Koed.

For få timer

De lærerstuderendes elevorganisation erkender problemet, men mener ikke, at løsningen er at brede fagene ud.

De kompakte forløb kan være brænde på et allerede antændt bål, men årsagen til de faldende karakterer er en anden.

»Jeg mener, dette bekræfter vores påstand om, at vi får for lidt timer på studiet,« siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst og henviser til en undersøgelse fra i sommer. Den viste, at de lærerstuderende i gennemsnit har 13 undervisningstimer om ugen.

»Det er slet ikke i nærheden af nok til at nå den faglighed, der er behov for på læreruddannelsen. Der kan være noget om, at undervisningen bliver mere overfladisk, når linjefagene bliver så kompakte og korte, men det grundlæggende problem er timetallet,« mener Tobias Holst.

Den økonomiske gevinst ved at afvikle linjefagene på kortere tid kommer, fordi flere årgange kan læse fagene på samme tidspunkt, og at man derfor kan oprette færre hold. Det forklarer formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen, men han mener ikke, at det må stå i vejen for kvaliteten på uddannelsen.

»Hvis censorformandskabet peger på det som et problem, er det jo naturligvis noget, vi er nødt til at evaluere. Det er vi åbne for at diskutere, fordi vi skal naturligvis møde den kvalitetsudfordring, som ligger her,« siger han.

I øjeblikket arbejder en følgegruppe for læreruddannelsen på en evaluering af de ændringer af læreruddannelsen, som trådte i kraft i 2007, og de vil tilsyneladende efterkomme rektorformandens ønske. Følgegruppens formand, Per B. Christensen, oplyser, at problematikken vil blive behandlet i deres rapport, som kommer omkring årsskiftet.

»Vi er opmærksomme på censorformandskabets kritik, og der er nogle centrale problemstillinger omkring de små linjefag, som vi vil omtale i rapporten, og dette er en af dem,« siger han.

INFOshop: Her er Danmarks bedste skoleguider