Lærernes konspirationsteori får nyt liv

Folketingets Ombudsmand puster nyt liv i teorien om tæt koordinering mellem regeringen og kommunerne i sagen om lærernes arbejdstid. Der er foregået juridiske »krumspring« for at hemmeligholde dokumenter, lyder det.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, mener, det er forståeligt, at det offentlige ikke vil svække sin forhandlingsposition ved at give indsigt i forberedende dokumenter. Samtidig mener han, det kan være uheldigt, hvis tankegangen fører til uhensigtsmæssige juridiske »krumspring« som i tilfældet med lærernes lockout. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen

Anklagerne om feje hold og pakkede kort fyger igen igennem luften, efter at Folketingets Ombudsmand i dag udtrykker overraskelse over de juridiske »krumspring«, der er foregået i Finansministeriet. Samtidig siger Ombudsmanden, at Finansministeriet ikke decideret har gjort noget forkert.

Ifølge lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, vidner forløbet om et demokratisk problem i forvaltningen, men det vender vi tilbage til.

Ombudsmandens udtalelse kommer som svar på en klage netop fra Danmarks Lærerforening, da foreningen ikke har kunnet få indsigt i, hvad en særlig arbejdsgruppe tilknyttet Finansministeriet har lavet op til overenskomstforhandlingerne i år. Ifølge lærerforeningen kan netop denne arbejdsgruppes arbejde afsløre, at lockouten, vi i disse uger er vidner til, er rent teater, og at forløbet er koordineret mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Et langt forløb

For at forstå, hvordan Ombudsmanden kan give Finansministeriet ret i sit afslag på aktindsigt, og i samme åndedrag udtrykke undren over forløbet, er det nødvendigt at gennemgå arbejdsgruppens konstruktion. Så kære læser, hold tungen lige i munden, det her er vigtigt:

Arbejdsgruppen – med det mundrette navn »Arbejdsgruppe vedr. lærernes arbejdstid i folkeskolen og det almene gymnasium« – begyndte sit arbejde i februar 2012, altså i god tid før overenskomstforhandlingerne der begyndte i december 2012. I gruppen sad embedsmænd fra henholdsvis Finansministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og KL.

Af dokumenter fra december 2011 fremgår det, at arbejdsgruppens formål var at »kortlægge og vurdere, hvordan rammerne for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne påvirkes af 1) de centrale overenskomster og 2) lovgivningen«. Arbejdsgruppens endelige analyse skulle så bruges til at »forberede overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013«, og dermed »understøtte de fælles mål om en øget undervisningsandel af arbejdstiden i folkeskolen og gymnasiet«.

Via aktindsigter har Danmarks Lærerforening forsøgt at komme nærmere, om arbejdsgruppen reelt har koordineret et forløb, der i den sidste ende skulle hjælpe kommunerne og staten af med lærernes arbejdstidsaftale. Eventuelt med et regeringsindgreb som sidste udvej.

Under normale omstændigheder er der aktindsigt i dokumenter sendt ministerierne imellem og mellem ministerier og private organisationer som KL, men i dette tilfælde er der givet afslag alle steder, da embedsmændene kun har refereret til Finansministeriet. Arbejdsgruppen har altså fungeret som en selvstændig myndighed under Finansministeriet, hvilket karakteriserer den som intern – og dermed undtaget for aktindsigt.

Det er den vurdering, Danmarks Lærerforening har klaget til Ombudsmanden over, men som i dag er blevet anerkendt.

»Jeg har foretaget en vurdering efter offentlighedslovens regler, og jeg må konstatere, at dokumenterne kan undtages efter reglerne om interne arbejdsdokumenter og efter de særlige regler om beskyttelse af det offentliges forhandlingsposition,« siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Overrasket Ombudsmand

Selv om forklaringen fra Finansministeriet om ikke at give aktindsigt er juridisk korrekt, er Ombudsmanden overrasket over, hvordan Finansministeriet har opført sig i sagen. Som svar til Ombudsmanden har Finansministeriet nemlig forklaret, at arbejdsgruppen ikke har afleveret nogen endelig rapport, og at ministeriet derfor slet ikke har gjort brug af arbejdsgruppens analyser og viden i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Men det var jo netop formålet med gruppen, at arbejdet skulle være med til at forberede forhandlingerne, påpeger Ombudsmanden.

»Jeg må understrege, at jeg ikke kan vide, hvad den præcise baggrund for disse forhold er. Men en samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå, at dokumenterne blev undergivet aktindsigt,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Det er selvfølgelig forståeligt, understreger han, at det offentlige ikke vil svække sin forhandlingsposition ved at give indsigt i forberedende dokumenter, men det kan være meget uheldigt, hvis tankegangen fører til den her slags uhensigtsmæssige »krumspring«.

Udtryk for »demokratisk underskud«

Hos Danmarks Lærerforening undrer man sig over sagens forløb.

»Det hele virker utrolig mærkeligt. Det er svært at forstå for mig, hvis det er rigtigt, at de ikke har brugt arbejdsgruppens arbejde til noget. Jeg kan jo ikke stå her og sige, at det er forkert, hvad Finansministeriet siger, men det var jo hele formålet, at man skulle bruge gruppens arbejde,« siger formand Anders Bondo Christensen og påpeger den manglende logik i afslaget:

»Når de nu siger, at de ikke har brugt deres arbejde, så kan de jo roligt udlevere det. Så er der jo ingen grund til at holde det hemmeligt.«

Ifølge Anders Bondo Christensen er sagen udtryk for et problem, der ikke kun vedrører lærerne.

»Jeg synes efterhånden, at det er et demokratisk problem det her. Der bliver diskuteret ny offentlighedslov i øjeblikket, men den nuværende virker jo heller ikke. Det forløb, vi har været igennem her, er udtryk for et stort demokratisk underskud i forvaltningen.«