Det kan være svært for lille Ole på skolebænken at lære at sætte kommaet mellem de rigtige krydser og boller, hvis læreren bag kateteret selv har problemer med at placere den lille streg.

Netop risikoen for, at flere elever kan havne i klasselokaler, hvor dansklæreren ikke er helt hjemmevant i retstavningen, er med reformen af læreruddannelsen forøget, mener formanden for Dansklærerforeningen, Jacob Buris Andersen, ifølge Kristeligt Dagblad.

»Lærerstuderende får ikke længere karakterer i både skriftlig og mundtlig dansk, men de skal til en samlet eksamen. Reformen kan derfor have den konsekvens, at lærere med meget ringe basale skriftkompetencer vil kunne bestå den samlet prøve,« siger han.

Reformen af læreruddannelsen blev vedtaget i 2012 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, og ifølge formanden det tid til at handle og ændre på reformen nu:

»Der burde genindføres en særskilt skriftlig karakter, sådan at de lærerstuderende med dansk som fag får to karakterer i dansk - en skriftlig og en mundtlig,« understreger han.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) påpeger også, at det ikke skal kunne lade sig gøre at blive dansklærer i en folkeskole, hvis man ikke kan stave.

»Vi har netop valgt at indføre to delprøver for at sikre en grundig afprøvning af de studerende. Hvis en censor ud fra én af delprøverne bliver overbevist om, at den studerende ikke på forsvarlig vis kan varetage undervisning, så skal censor naturligvis ikke lade den studerende bestå den samlede prøve,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Men ifølge Jacob Buris Andersen planter reformen censorerne i en umulig situation:

»Problemet opstår, når der er stor forskel på en studerendes skriftlige og mundtlige præstation. Så er man som bedømmer tvunget til at give en helhedsvurdering, og konsekvensen kan blive, at en svag skriftlig præstation kan blive opvejet af en stærk mundtlig præstation.«