Lærerforeningen: Op til hver enkelt skole at forebygge terror

Formanden for Danmarks Lærerforening tror ikke, at faste undervisningsværktøjer er løsningen, hvis danske skoler skal være med til at forebygge terrorisme.

Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen forholder sig kritisk til tanken om en undervisningspakke, som alle lærere skal bruge for at bekæmpe terror. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan rejser man en diskussion i klasselokalerne, der kan modvirke ekstremistiske holdninger blandt eleverne?

De britiske skoler får nu en ganske konkret værktøjskasse, hvor der er undervisningsmateriale til at sætte debatten om terrorisme og racisme i gang. Før eleverne begynder at sympatisere med terrorgrupper som Al-Qaeda.

»Vores mål er at ruste vores unge mennesker til at samles om at synliggøre voldelige ekstremister og afvise vold og ondskab i en hvilken som helst form,« siger Storbritanniens skoleminister Ed Balls til BBC.

Herhjemme har undervisningsminister Bertel Haarder (V) meldt ud, at han følger den britiske regerings initiativ med stor interesse, fordi terrorhandlinger kan ramme Danmark, ligesom de ramte Londons undergrundsbane i 2005.

Hos Danmarks Lærerforening er man dog skeptisk over for det britiske tiltag, der vil give lærerne klare retningslinjer i forhold til skolens antiterror-funktion.

»Man skal ikke tro, at den slags værktøjer er løsningen,« siger Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen.

»Det vigtigste er, at vi fastholder den demokratiske tradition i den danske folkeskole. Redskaber, som dem der er tale om i Storbritannien, må ikke blive en sovepude. Det er mere afgørende, at vi inddrager eleverne i undervisningen. At vi lærer dem en respekt for hinandens forskellighed. Sagt lidt provokerende må vi ikke glemme rundkredspædagogikken,« mener formanden.

I hans øjne kan et værn mod ekstremisme introduceres på flere måder. Over for undervisningsministeriet har han bl.a. peget på at genindføre modersmålsundervisningen i folkeskolen.

»Det udtrykker også en tolerance i forhold til andre nationaliteter, der i sidste ende kan modvirke terror,« som Bondo Christensen siger.

Han siger langt fra nej tak til inspiration fra den danske regering, når det handler om at sætte antiterror på skoleskemaet, men udformningen af undervisningen skal ikke dikteres:

»Det må være op til hver enkelt uddannelsesinstitution, og det er heller ikke sikkert, at alle skoler har behov for redskaber til at imødegå terror.«