Lærerforening: PISA dumper tidligere skolereformer

Danske skoleelevers skuffende placering i den nyeste PISA-undersøgelse falder tilbage på politikerne, fordi de ikke vil lytte til sagkundskaben, mener Danmarks Lærerforening.

Undervisningsminister Christine Antorini offentliggør resultaterne af PISA 2012-undersøgelsen. På pressemødet deltog også professor Niels Egelund (th), dansk projektleder for PISA 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske skolebørns placering i den nye PISA-undersøgelse viser, at adskillige skolereformer ikke har styrket undervisningen.

Det mener Danmarks Lærerforening, efter undervisningsminister Christine Antorini (S) tirsdag har præsenteret den undersøgelse, som hvert tredje år sammenligner skoleelevers færdigheder på tværs af landegrænser.

»Det, jeg hæfter mig ved i den aktuelle udgave af PISA-undersøgelsen, er, at de danske resultater stort set ikke har flyttet sig. Alle politiske tiltag på folkeskoleområdet er ellers begrundet med, at vi skal klare os bedre i PISA-undersøgelserne, så resultatet kan ingen være tilfredse med. Konklusionen er, at politikerne har fejlet. Det skyldes, at de utallige tiltag er sket uden forankring i den pædagogiske forskning eller den viden, vi har fra lærernes praksis,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

I læsning og i naturfag ligger danske skoleelever på det gennemsnitlige niveau for OECD-landene, og placeringen er derfor uændret i disse fag. Siden den første PISA-undersøgelse i 2000, har de danske elevers læseniveau været stort set uændret trods adskillige indsatser for at forbedre læsningen i folkeskolen.

Samtidig viser PISA-testen, at det går tilbage for danske elever i matematiktimerne. I undersøgelsen for 2012 får Danmark således en score på 500 i matematik, og skoleeleverne klarer sig dermed en smule dårligere end i 2009, hvor de scorede 503 point efter et markant fald fra 513 point i 2006.

Hvis pilen skal pege den anden vej næste gang, PISA præsenterer en undersøgelse, skal politikerne til at lytte til de anbefalinger, som har skabt gode resultater i andre lande, fastslår Anders Bondo Christensen.

»Vi ved fra tidligere PISA-undersøgelser og fra den pædagogiske forskning, hvad det er, der karakteriserer skolesystemer, som klarer sig godt, og som er gode til at bryde den negative sociale arv blandt eleverne. Der er en række fællestræk mellem disse lande. Landene er blandt andet karakteriseret ved i mindre grad at opdele eleverne efter fagligt niveau. Derudover bemærker PISA, at veluddannede lærere, som har gode muligheder for at samarbejde om at forbedre undervisningen og har mulighed for at følge op på den enkelte elevs undervisning, er en forudsætning for at skabe en god skole,« siger han i en skriftlig kommentar.

STEMMER PISAS BILLEDE AF DEN DANSKE SKOLE MED DIT SYN PÅ SKOLEN? SKRIV DIN MENING TIL BOJ@BERLINGSKE.DK PÅ MAX 500 ANSLAG MED FORNAVN, EFTERNAVN, HJEMBY OG GERNE FOTO. SÅ BRINGER VI UDVALGTE LÆSERKOMMENTARER PÅ B.DK OG I AVISEN. DESUDEN KAN DU I MORGEN, ONSDAG KL. 12, STILLE SPØRGSMÅL TIL PROFESSOR NIELS EGELUND LIVE HER PÅ B.DK.