Lærerforening om at nationale test skulle løfte elever markant: »Det er fuldstændig sort«

Et nyt, stort forskningsprojekt har vist, at de nationale test i folkeskolen øger elevernes faglige niveau. Men det kan ikke skyldes de nationale test, lyder det fra Danmarks Lærerforening, der vil have have testene afskaffet hurtigst muligt.

Ifølge forskere bag et nyt, stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet klarer elever, der har taget en national test, sig bedre, end elever, der ikke har. Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, mener ikke, at forklaringen på det højere niveau skyldes selve den nationale test. »Det må være et tilfælde,« siger hun. PR-foto Fold sammen
Læs mere

De nationale test i folkeskolen giver eleverne et markant fagligt løft, kunne Berlingske fredag fortælle på baggrund af et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

Elever, der har taget testen, klarer sig bedre end elever, der ikke har taget testen. Den positive effekt kan måles både to, tre og fire år efter.

Særligt de fagligt svage elever får et udbytte af testene, konkluderer forskerne. Det gælder børn af forældre med lav indkomst samt ikkevestlige indvandrere.

Berlingske bedt næstformand Dorte Lange i Danmarks Lærerforening om en kommentar til, at de selvsamme nationale test, som foreningen længe har været modstander af, ifølge forskningsprojektet har en positiv effekt på elevernes faglige niveau i både dansk læsning og matematik.

Særligt én ting undrer hun sig over. En af forskerne bag projektet udtalte til Berlingske, at effekten af en national test i dansk læsning svarer til to til tre måneders undervisning i løbet af to år.

»Det er fuldstændig sort. Det giver på ingen måde mening. Det svarer til, at hvis vi gav eleverne en national test, så kunne vi aflyse undervisningen i to-tre måneder bagefter, fordi de ifølge studiet skulle lære lige så meget af at tage en national test som at blive undervist i to-tre måneder. Alle lærere – og andre mennesker, der tænker sig om – vil kunne sige sig selv, at det naturligvis ikke kan være rigtigt,« siger Dorte Lange.

»Forskningsmetoden passer ikke til skolen«

Næstformanden tror, at det vil vække undren, at hun siger »højtestimerede forskere« direkte imod. Men hun mener, at deres forskningsmetode »overhovedet ikke passer til skolen«.

»En af forskerne er økonom, og ingen af de to forskere bag projektet forskere i pædagogik, skoleforhold eller undervisning. De beskæftiger sig med statistik,« siger hun.

Dorte Lange, næstformand i danmarks lærerforening

»Der sker så mange ting i en skole, så man kan ikke lave statistik på den der måde.«


Dorte Lange tvivler ikke på, at de pågældende elever, der ikke har taget testen, som forskerne har målt på, klarer sig lidt dårligere, end de elever, der har taget testen. Men hun mener ikke, at det skyldes de nationale test. Hun mener – modsat forskerne – ikke, at man kan isolere og måle effekten af de nationale tests.

»Nu ved jeg godt, at de har fundet ud af, at fem procent af eleverne ikke har taget testen. Det er så en måde at isolere dem på, men du har ikke isoleret dem fra alt anden påvirkning,« siger hun.

Hvad kunne det være?

»For eksempel er de jo alligevel blevet testet, fordi lærerne laver mange andre pædagogiske prøver i løbet af en almindelig skolehverdag. Så de her elever er faktisk blevet testet, og lærerne kender godt deres svage punkter.«

Men hvad er så din forklaring på, at elever, der ikke har taget testen, klarer sig dårligere?

»Jeg mener faktisk, at det må være et tilfælde. Der er store forskelle på, hvordan de 95 procent har klaret sig ...«

Men det er jo tusinder af elever, forskerne har undersøgt, hvor de kan beregne, at sandsynligheden for, at det skulle være tilfældigt, er mindre end 0,01 procent?

»Jo, men sagen er, at de er blevet påvirket af mange andre ting. Det kan være, at de her fem procent af eleverne, har haft nogle uheldige lærerskift for eksempel. Måske har de haft et dårligt miljø i klassen.«

Men så skulle disse ting vel også have påvirket de elever, der har taget testen?

»Nej, for det er jo nogle andre elever,« siger Dorte Lange og fortsætter:

»Min pointe er bare, at der sker så mange ting i en skole, så man kan ikke lave statistik på den der måde. Der er ikke nogen, der bliver dygtigere af at blive testet.«

Børn udvalgt efter computernedbrud

Forskningsprojektet er et randomiseret studie, hvor man har en sammenlignelig kontrolgruppe, der i dette tilfælde består af elever, der ikke tog testen. Kontrolgruppen skabes normalt ved, at forskere tilfældigt udvælger folk. I dette tilfælde skete udvælgelsen ved, at de nationale test blev ramt af et computernedbrud i 2010. På grund af nedbruddet var der fem procent af eleverne i en årgang, der ikke tog testen. På den måde kunne forskerne de følgende år følge elevernes faglige niveau. Forskerne antager, at computernedbruddet ramte tilfældigt og for eksempel ikke af en eller anden grund skulle have ramt svage elever.

Tror du, at der overhovedet er en positiv effekt af de nationale test?

»Jeg tror, at det er vigtigt, at lærerne er godt orienteret om elevernes niveau, udfordringer og problemer, så de kan indrette undervisningen efter ...«

Men tror du på, at der er en positiv effekt? Jeg forstod på dig, at du tror, at der er tale om tilfældigheder, så hvis jeg skal opsummere, så tror du ikke, at studiet er retvisende, fordi du ikke mener, at test kan højne elevernes faglighed?

»Nej, det tror jeg ikke, at de gør. Det, der højner elevernes faglighed, er undervisningen. Der har vi også brug for at teste elever, men der bruger vi nogle pædagogiske værktøjer. Og her er de nationale test faktisk ikke særligt gode.«

Selv om Lærerforeningen vil have de nationale test afskaffet hurtigst muligt, forstår Dorte Lange godt det politiske ønske, som et flertal på Christiansborg har. Ønsket er, at forældre og lærere kan følge med i elevernes udvikling, og at kommunerne kan følge med i, om en skole for eksempel sakker fagligt bagud.

»Der har vi sagt, at vi gerne vil bidrage til at gøre det på en måde, så det ikke fordrejer undervisningen, ligesom de nationale test gør. Vi skal undgå teaching to the test, hvor undervisningen blot handler om at gøre eleverne gode til at blive testet,« siger Dorte Lange.

Hun mener desuden, at testene »præger elevernes trivsel i en dårlig retning«.

Er det noget, I har målt på?

»Det får vi at vide fra vores medlemmer; at eleverne tit er kede af det i forbindelse med testene. Der er også forskere fra Aalborg Universitet, der har kigget på psykisk mistrivsel blandt elever. Her er nationale test en del af den præstationskultur, der er kommet på skolen.«

Hvad er der galt med indholdet i de nationale test?

»Eleverne får ikke de samme spørgsmål. Testen går kun ud på at finde elevens niveau. Men lærerne har brug for at finde ud af, hvor problemerne er henne. Det ville vi finde bedre ud af, hvis alle eleverne fik de samme spørgsmål. Dermed ville man bedre kunne sammenligne eleverne,« siger Dorte Lange.

Berlingske har givet forskerne fra Aarhus Universitet mulighed for at svare på Danmarks Lærerforenings kritik. Professor på Institut for Statskundskab Simon Calmar, der er en af forskerne bag projektet, skriver følgende i en mail:

»Vi mener ikke at nogen skal være afskæres fra at kunne bidrage til debatten uanset uddannelsesbaggrund, køn el andet. I øvrigt har vi begge forsket i uddannelsesområdet i mange år.
Der er ikke noget der tyder på, at dem der blev ramt af nedbruddet adskiller sig fra andre elever. Det så ud til at ramme helt tilfældigt. Der er derfor ikke grund til at tro at de skulle have fået flere andre test eller lignende på forhånd. Endvidere viser signifikanstesten at der er mindre end 0,01 procent sandsynlighed for at de bedre resultater skyldes en tilfældighed.
Studiet viser, at testen er den udløsende faktor. Det kan meget vel være at lærerne (eller forældrene) bagefter bruger testresultatet til at tilpasse deres hjælp til den enkelte elev. Og den ændrede adfærd er med til at skabe effekten. Testene giver både forældre og lærere en information der ikke er farvet af deres hidtige opfattelse af eleven.«