Lærere og ældre elever må ikke samles, selv om de holder afstand, siger nye retningslinjer. Her er sundhedseksperternes vurdering

Lærere og elever fra sjette til tiende klasse må ikke samles, selv om de går i små grupper og holder to meters afstand, lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet. Berlingske har spurgt to virologer, om beslutningen giver mening sundhedsfagligt.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere

Danskerne må gerne mødes udenfor, hvis de vel at mærke mødes i små grupper på maksimalt ti personer og holder to meters afstand.

Men lærere og elever fra sjette til tiende klasse, der modsat de yngste elever stadig modtager fjernundervisning, må under ingen omstændigheder samles. Heller ikke selv om de overholder afstandskravene og går i små grupper. Det gælder uanset, om formålet er fagligt eller socialt, og om det sker uden for skolens matrikel.

Det fremgår af et brev sendt af Børne- og Undervisningsministeriet til landets folkeskoleledere samt af ministeriets hjemmeside.

Heller ikke fritiden må det ske, uddybede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag:

»I fritiden gælder de samme regler, der hele tiden har gjaldt, men lærerne må heller ikke organisere noget for dem i fritiden.«

I Odense Kommune var flere skoler begyndt at samle elever til gåture og boldspil for at imødekomme et voksende socialt behov blandt børnene. I kommunen har man svært ved at forstå problemet.

»Jeg kan simpelthen ikke se logikken i, at man ikke kan gøre det,« sagde rådmanden for Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning, Susanne Crawley Larsen (R) onsdag.

Risikerer at øge smittespredningen

Berlingske har talt med to virologer om, hvorvidt der er en sundhedsmæssig logik i ministeriets udmelding.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet, udgør det enkelte initiativ ikke et smittemæssigt problem af betydning, hvis lærere og elever ellers overholder de sundhedsmæssige retningslinjer. Men alligevel kan han se fornuften i ministeriets udmelding.

»Jeg kunne godt forestille mig, at ministeriet ikke ønsker individuelle initiativer, og det har jeg også selv været bannerfører for. Tingene bør foregå på en styret måde som en fælles løsning, som alle følger, så politikerne kan få et overblik over udviklingen,« siger Allan Randrup.

Hvorfor er det vigtigt, at der ikke bliver lavet individuelle løsninger?

»Det kan sagtens være, at de enkelte initiativer, man foretager sig rundtomkring, hver for sig ikke betyder så meget for smitterisikoen, men når man begynder at lægge initiativerne sammen, får det muligvis alligevel konsekvenser for smittespredningen,« siger Allan Randrup.

Mener du dermed, at det er fornuftigt, at man ikke mødes lærere og elever?

»Jeg står i en meget svær situation. For som enkelttiltag er det helt rimeligt i forhold til risikoen for smittespredning, men samlet set kan der blive problemer.«

Troels Høyer Scheel, der er lektor og virolog ved Københavns Universitet mener, at det er et særligt uheldigt tidspunkt at begynde at åbne mere op, end hvad regeringen og myndighederne lægger op til. Det er nemlig cirka to uger siden, at den gradvise genåbning af daginstitutioner, skoler og visse arbejdspladser begyndte. Det er nogenlunde samme tidsrum, der går fra, at en person smittes, til vedkommende eventuelt indlægges med covid-19 på sygehuset.

»Vi har de her to ugers forsinkelse. Derfor vil vi om få dage kunne se, hvilke konsekvenser den gradvise genåbning af daginstitutioner har fået for smittespredningen og på antallet af indlæggelser. Myndighedernes vurdering var, at det var forsvarligt, og det vil snart vise sig, om vurderingen var rigtig. Så det er farligt og et dårligt tidspunkt at begynde at åbne flere ting lige nu,« siger Troels Høyer Scheel.

Men forskning har jo vist, at meget få smittetilfælde sker udendørs. Et kinesisk studie har fundet frem til, at kun ét ud 620 tilfælde skete udendørs. Kunne man så ikke godt lade lærere og elever samles?

»Jeg har ikke læst det specifikke studie, men det er klart, at smitterisikoen er mindre udendørs. Om eleverne så skal mødes udenfor eller ej, er en politisk beslutning,« siger Troels Høyer Scheel, der vurderer, at ethvert tiltag i retning af genåbning vil øge risikoen for større smittespredning.

Men det har også konsekvenser ikke at lade lærere og elever mødes. For én ting er smittetrykket, noget andet er sociale behov.

Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår, vurderer, at coronakrisen har store konsekvenser for børnene i sjette til tiende klasse, der nu heller ikke må mødes med deres lærer.

»Det får stadigt mere alvorlige konsekvenser. Det går ud over de elever, der i forvejen er de mest udsatte,« siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Han er bekymret både for de faglige konsekvenser og for elevernes trivsel. Hvad der er værst, er svært at afgøre.

»Men vi er meget bekymrede for trivslen, må jeg sige. Nogle børn formår at lave aftaler og hygge sig. Men ikke alle børn kommer med i de fællesskaber, fordi de er ikke så gode til at række ud. Derfor er de afhængige af, at voksne tager initiativet. Så rigtig mange falder igennem og sidder i stedet derhjemme,« siger Rasmus Kjeldahl.