Lær at skelne vilkår fra problemer

Sænk stressniveauet ved at skelne mellem vilkår og problemer. Bekymring over faktorer, der ikke kan ændres på, giver nemlig unødvendig stress.

Det første skridt til at skelne vilkår fra problemer er, at se på problemer som noget godt. Fold sammen
Læs mere

Sidder skuldrene fastspændt oppe omkring ørerne, og er hovedet fyldt med tanker om ting, du ikke ved, hvordan du nogensinde skal gøre noget ved?

Så skal du måske lære at kende forskel på vilkår og problemer. Det kan nemlig frigøre en masse mental plads, hvis du kun bekymrer dig om ting, du rent faktisk har en chance for at gøre noget ved.

Ifølge Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, er det et udbredt problem, at vi bekymrer os om ting, vi reelt ikke kan ændre på.

»Der er en tilbøjelighed til, at man gør sig nogle idéer om, hvad det rigtige og ideelle er i ens liv. Det svarer sjældent til de omstændigheder, man lever under - og det giver stress. Diskrepansen mellem det, man har indflydelse på, og det, man ønsker i sit liv og arbejdsliv,« siger Anne Lindhardt.

Det første skridt til at skelne vilkår fra problemer er, at se på problemer som noget godt. Det lyder måske bagvendt, men problemer er gode, for dem kan man rent faktisk handle på.

Det fortæller Stig Sølvhøj, som er kognitiv coach og neokognitiv psykoterapeut og står bag Strain-metoden, som netop går ud på at gemme krudtet til de ting, du kan gøre noget ved.

Det har nemlig betydning for den mentale sundhed, at man bliver bevidst om, om det, der går en på, er noget, man kan handle på, fortæller han.

»Stress kan skabes af en tankeproces, der hedder bekymringer. Bekymringer er klassificeret ved to ting: Det er tanker om noget, som ikke er sket endnu, og så indeholder en bekymring aldrig en løsning,« siger Stig Sølvhøj og uddyber:

»Så hvis vi har en type tanker, der er rettet mod vores fremtid, og vi ikke kan se en vej ud af det, så oplever vi uro, angst og spænding. Og det skaber en stressfyldt situation i kroppen.«

Hans råd er derfor, at man skal anskue det på en anden måde. Gør op med dig selv, om din bekymring er et problem eller et vilkår. Er det et problem, så gælder det om at vurdere dine handlemuligheder og eventuelt tage affære.

Er bekymringen til gengæld et vilkår - for eksempel på din arbejdsplads - så er der to muligheder. Enten må du lægge bekymringen fra dig, fordi der ikke kommer noget godt ud af at bekymre sig om noget, man ikke kan ændre.

»Hvis vi oplever, at vi er fanget i en situation, vi ikke kan se os ud af, er det et tab af kontrol, og det bryder de færreste sig om. Det skaber en angstfuld situation både psykisk og fysisk,« siger Stig Sølvhøj.

Den anden mulighed, hvis det er et vilkår, er, at vende og dreje situationen for mulige problemer, der kan handles på.

/ritzau fokus/