Længere levetid presser pensionsalder

Danskernes levetid øges så hurtigt, at Velfærdsaftalen ikke længere kan følge med. DI og de Konservative advarer om, at der ikke er råd til, at folk er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet i op til 25 år.

Egentlig er der tale om en god nyhed. Danskernes levetid stiger hurtigere end forventet, og mange 60-årige kan se frem til flere aktive seniorår end for få år siden.

Men i DI - Organisation for Erhvervslivet - vækker udviklingen bekymring. Selvom det med Velfærdsaftalen fra 2006 blev aftalt, at en øget levetid skal slå ud i senere tilbagetrækningsalder, så er aftalen nemlig skruet sammen på en måde, hvor den har svært ved at følge med.

»En efterlønsreform er virkelig nødvendig. Velfærdsaftalen vil være så lang tid om at indhente den overraskende stigning i levetiden, at de offentlige finanser forværres. Så der må handles nu,« siger Morten Granzau Nielsen, chefkonsulent i DI.

Om fem år vil en 60-årigs levetid være øget med 1½ år, hvis den nuværende udvikling fortsætter, viser DIs beregninger.

Men tilbagetrækningsalderen kan højst hæves med ét år hvert femte år ifølge Velfærdsaftalen.

»Det sætter hele tilbagetrækningssystemet under pres,« siger Morten Granzau Nielsen, med henvisning til at perioden som tilbagetrukket risikerer at vokse med et halvt år hvert femte år.

Ingen gyldne håndtryk

Hos Socialdemokraterne kan politisk ordfører Henrik Sass Larsen ikke se det store problem i, at Velfærdsaftalen halter lidt bagefter.

»Vi skal nok indhente stigningen i levealder, for det er jo ikke sådan, at regnestykket bag Velfærdsaftalen er uholdbart. Med aftalens reguleringsmekanisme har vi bare sikret, at man ikke kan lave om på folks pensionsvilkår fra den ene dag til den anden. Det synes vi har været det vigtigste. Det er jo langtfra alle, der får et gyldent håndtryk, når de går på pension,« siger Henrik Sass Larsen.

Han afviser, at den stigende levealder øger behovet for en efterlønsreform.

»Jeg ved godt, at DI synes, at folk skal arbejde til de segner, men vi vil ikke afskaffe efterlønnen,« siger Henrik Sass Larsen.

20 år er nok

De Konservatives finansordfører Mike Legarth ser med større alvor på situationen. Han understreger, at der ikke er råd til, at folk er tilbagetrukket i mere end de omkring 20 år, som var målet med Velfærdsaftalen.

»DIs tal viser, at hvis vi ikke gør noget, så er folk pludselig tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet i 25 til 27 år. Det nytter altså ikke, for folk lever ikke bare længere, de er også sunde, raske og rørige i længere tid,« siger Mike Legarth.

Han erkender, at regeringen går vanskelige forhandlinger i møde om deres tilbagetrækningsreform.

»Men vi går til forhandlingsbordet med det udgangspunkt, at efterlønnen skal afskaffes. Så ved jeg godt, at man må give og tage en smule, men det må ikke ende med en udvandet model, som ikke løser de udfordringer vi står overfor. Så må vi hellere lade være og tage et valg på det,« siger Mike Legarth.