Længere fængselsstraffe uden flere penge

Længere straffe betyder mere travlhed i fængslerne, for bevillingerne stiger ikke i samme takt. Man kan ikke blive ved med at fængsle flere og bare kalde det effektivitet, lyder det fra Fængselsforbundet.

Vestre Fængsel Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikere og domstole har i de seneste år sørget for at øge fængselsstraffene, men midlerne til Kriminalforsorgen er langt fra fulgt med.

Fra 2007 til 2012 er den såkaldte strafmasse steget med 12.721 måneders fængsel. Det svarer til en stigning på 22 procent, mens samtidig er bevillingerne til fængslerne kun steget med seks procent, skriver Politiken.

Fængselsforbundet mener, at »bægeret er fuldt«.

»Jeg kan jo se det, for vi er blevet færre fængselsbetjente til flere fanger,« siger forbundsformand Kim Østerbye, men direktøren for Kriminalforsorgen, Johan Reimann, mener, at udviklingen er et udtryk for effektiviseringer.

»Det er rigtigt, at bevillingerne ikke er fulgt med strafmassen. De 22 procent mod seks procent er et udtryk for, at vi er blevet mere effektive. Det er vilkår, der gælder os ligesom andre dele af samfundet«, udtaler Reimann igennem en pressemedarbejder til Politiken.

Ifølge Kim Østerbye er det klart, Johan Reimann i egenskab af direktør for Kriminalforsorgen siger sådan, men han fastholder sin kritik.

»Man kan ikke blive ved med at køre den strategi med at fængsle flere og flere og så bare kalde os mere og mere effektive, når man går en eller to mand rundt på en fængselsgang med op til 40 fanger. Det er simpelthen ikke godt nok,« siger Østerbye.

Retsordfører Pernille Skipper (Ø) fra Enhedslisten mener, at ubalancen mellem strafmasse og bevillinger er problematisk.

»Vi har et mismatch her, som alle og enhver kan se er problematisk. Vi risikerer, hvis udviklingen fortsætter, at vi bliver dårligere og dårligere til at sikre, at folk, der har begået kriminalitet, ikke gør det igen«, siger Pernille Skipper.

I regeringen peger retsordfører Karina Lorentzen (SF) på, at stigningen i strafmassen er et fænomen fra VK-regeringens tid.

»Vi arvede et ret stort efterslæb. De Konservative var jo med til at rydde lidt op med den seneste aftale for Kriminalforsorgen (sidste år, red.). Men der er ingen tvivl om, at det har været underprioriteret«, siger SF-ordføreren til Politiken.