»Længe leve PKK«

Kurderne jubler over frifindelsen i den hidtil største terrorsag, men ifølge byretten er og bliver den kurdiske organisation PKK en terrorbevægelse, uanset om Danmark indirekte samarbejder med den.

Danske kurdere jublede over, at sagen mod ti kurdiske mænd om terrorstøtte til PKK endte med frifindelse ved Københavns Byret. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere

»Længe leve PKK«. »Længe leve Kobane.« »Vi vil have ROJ TV tilbage.«

Det store antal fremmødte kurdere jublede, da Københavns Byret i går frikendte ti kurdiske mænd for økonomisk at have støttet den tyrkisk-kurdiske organisation PKK, der både er opført på EUs og USAs terror­lister.

De ti tiltalte har under hele det langtrukne retsopgør fastholdt, at de ikke har støttet PKK med hen ved 140 millioner kroner. De har derimod støttet den kurdiske TV-station ROJ TV, der har hovedsæde i København, og forskellige humanitære projekter til fordel for kurderne.

Og det har anklagemyndighederne ikke været i stand til at modbevise. Nævningetingets flertal – fem nævninger og tre dommere – finder således ikke, at anklagemyndigheden har ført det fornødne bevis for, at de tiltalte vidste eller burde have vidst, at en støtte til den kurdiske TV-station Roj TV indirekte var støtte til PKK, fremgår det af kendelsen.

Hvad med Danmarks støtte?

Få minutter forinden turde Imdat Yilmaz, en af de fremmødte kurdere, ellers ikke for alvor at tro på en frifindelse. I retssagen mod ROJ TV, der har fået frataget sin sendetilladelse i Danmark på grund af støtte til PKK, var dommerne jo gået imod kurderne, og i den dom lægges det jo til grund, at PKK faktisk er en terrororganisation.

»På grund af dommen over ROJ TV kan man frygte, at byretten nu også vil straffe de ti mænd – også selv om de seneste måneders begivenheder i Irak og Syrien taler for en frifindelse. Men hvorfor skal de straffes for at støtte kurdernes sag økonomisk, når den danske regering nu støtter PKK med våben,« sagde Imdat Yilmaz med henvisning til, at PKKs væbnede styrker bistår USA og andre vestlige lande, herunder Danmark, med at bekrige de islamistiske fundamentalister i organisationen Islamisk Stat.

Kurderens bange anelser blev imidlertid gjort til skamme. De ti tiltalte mænd, Imdat Yilmaz og alle de andre fremmødte kurdere vandt en sejr – om end kun en halv sejr. For byrettens kendelse fastholder, at PKK er en terrororganisation. Også selv om Danmark nu støtter PKKs kurdiske kampfæller på den irakisk-syriske slagmark med våben.

»Vurderingen af, om PKK er en terrororganisation, baseres på de under sagen fremlagte oplysninger om forholdene på gerningstidspunktet, herunder relevant retspraksis, litteratur, kildemateriale og sagkyndige vidneforklaringer. Vurderingen er således uafhængig af, at Folketinget den 27. august 2014 har besluttet, at dansk militær skal bidrage til en international indsats, på et folkeretligt mandat fra Irak, hvilken indsats tillige støttes af kurdiske styrker, herunder PKK,« hedder det i kendelsen.

Benzin på dansk-tyrkisk strid

Da kendelsen i byretten omvendt er et nederlag – i hvert fald kun en halv sejr – for regeringen i Tyrkiet, kan den yderligere forværre det i forvejen yderst anstrengte forhold mellem myndighederne i Ankara og København.

Tyrkiet har været på krigsfod med PKK siden midten af 1980erne, og det var den tyrkiske regering, der for år tilbage tog initiativ til en dansk retssag mod ROJ TVs støtte til PKK. Derfor er frikendelsen en begmand.

»Forholdet bliver i hvert fald ikke bedre af det her. Tyrkerne vil nok opfatte frifindelsen som et tak-for-sidst for Hedegaard-sagen,« vurderede Deniz Serinci efter kendelsen i den tætpakkede retssal 37.

Med »Hedegaard-sagen« henviser Deniz Serinci, der er redaktør for Danmarks kurdiske avis Jiyan, til, at de tyrkiske myndigheder har løsladt en 27-årig dansker, som dansk politi vil retsforfølge for attentatforsøget på Lars Hedegaard, og som Danmark siden april har krævet udleveret.

Sagen har fået den danske regering og alle Folketingets partier helt op i det røde felt, og i dag skal de bag lukkede døre i Folketingets udenrigspolitiske nævn drøfte, hvordan Tyrkiets skal straffes.

»Fra et tyrkisk synspunkt vil det her være et meget skuffende resultat. Der er ingen tvivl om, at de tyrkiske myndigheder var meget interesserede i at få en domsfældelse for terror i dag,« som Tyrkiet-eksperten ved Københavns Universitet, Daniella Kuzmanovic, understregede på TV 2 News efter frifindelsen.

På den måde er der lagt i ovnen til en reprise af den langvarige nedkøling af de dansk-tyrkiske relationer, som trak i langdrag efter en anden dansk-tyrkisk-kurdisk strid tilbage i 1996. Dengang indbragte Danmark Tyrkiet for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi en dansk statsborger af kurdisk oprindelse, Kemal Koc, under et besøg i Tyrkiet var blevet fængslet, mishandlet og tiltalt for prokurdiske aktiviteter i Danmark.

Retssagen endte med et forlig. Spørgsmålet er, om Tyrkiet og Danmark er klar til endnu en blød landing?