Længe leve lægen - og mig

På fire år er antallet af danskere, der får foretaget en forebyggelseskonsultation hos deres praktiserende læge, steget kraftigt.

Foto: CLAUS BJ¯RN LARSEN

Slankeprogrammer i bedste sendetid og nyhedsværter, der fortæller os, at vi ikke lever længe nok i forhold til vores svenske og norske naboer. Mediernes øgede fokus på Familien Danmarks sundhed har gjort os mere bevidste om vores helbred. Det betyder, at vi går mere til lægen - også for at blive bekræftet i, at vi ikke fejler noget.

I 2006 aftalte godt 115.000 danskere mellem 40 og 59 år en forebyggende konsultation med deres læge. I 2009 var tallet næsten fordoblet.

For fire år siden fik de praktiserende læger mulighed for at aftale længerevarende konsultationer, hvor de kan tale forebyggelse med patienter, der lider af en kronisk sygdom, eller som kan være i risikogruppen.

Ikke overraskende

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, er man ikke overrasket over stigningen.

»Det er udtryk for, at det har været en mangelvare, og at der er et behov,« siger direktør i DSAM, Peter Torsten Sørensen, som tror, at den opadgående patientkurve vil fortsætte.

De mange forebyggende konsultationer har dog ikke nedbragt antallet af almindelige konsultationer. I 2008 foretog danske praktiserende læger tilsammen over 20 millioner konsultationer, hvilket er næsten otte procent mere end i 2003.

Raske går til lægen

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, ser stigningen i forebyggelseskonsultationer som en succes og mener ikke, at den store stigning kan tilskrives danskernes dårlige livsstil, men derimod øget mediebevågenhed.

»Alle bliver jo tudet ørerne fulde af ansvar for eget helbred, og man kan ikke åbne en avis uden at få at vide, hvilken del af ens livsstil, man skal lave om,« siger han.

Ifølge formanden udgør kronikere omkring en femtedel af statistikken, men for det meste ender konsultationerne med diagnosen »rask«.

»På min egen klinik viser folk sig ofte at være raske nu og her, men de kan være i en risikogruppe. Det handler om at stimulere noget, de godt ved er det rette, men nu har lægen så også sagt det. Så kunne det jo være, man skulle gøre alvor af det,« siger Henrik Dibbern.

På Danmarks største privathospital, Hamlet, har man også mærket den stigende efterspørgsel på et eftersyn af helbredet. Således foretog man sidste år omkring 1.500 generelle helbredsundersøgelser.

Mentalitetsændring

»Det er bestemt en mentalitetsændring. Folk er meget mere fokuserede på sundhed, end de har været tidligere,« siger Mogens Bahnsen, der er overlæge på Hamlet.

Han mener dog ikke, at der generelt er tale om forfængelighed hos patienterne.

»Man kan - om end ikke være syg - så have for eksempel et for højt kolesteroltal uden at vide noget. Det giver ingen symptomer, før der måske er sket en ulykke. Det, tror jeg, folk er blevet mere bevidste om blandt andet på grund af medierne.«

For det meste er der dog ingen grund til bekymring.

»Mange gange bliver folk jo bekræftet i, at de er sunde og raske, og så ændrer man jo nogle livsstilsting, så de kan bevare deres gode helbred,« fortæller Mogens Bahnsen.