Lækagesagen måned for måned

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

27. januar 2010 Filmmagasinet Ekko offentliggør en artikel, hvori filminstruktør Christoffer Guldbrandsen hævder, at daværende forsvarsminister Søren Gades (V) presserådgiver, Jacob Winther, i 2007 lækkede oplysninger om danske jægersoldaters hemmelige mission i Irak til TV 2.

28. januar SFs medlem af Folketingets forsvarsudvalg, Jonas Dahl, anmelder sagen til politiet.

30. januar Christoffer Guldbrandsens advokat, Anders Németh, oplyser, at han er i besiddelse af en lydoptagelse, der dokumenterer, at Jacob Winther er ophavsmand til lækagen.

5. februar Det går op for Danmarks Radio, at en medarbejder, Niels Giversen, har optaget en telefonsamtale, som han har videregivet til Christoffer Guldbrandsen. På den hemmelige lydoptagelse afslører TV 2s journalist Rasmus Tantholdt angiveligt, at Jacob Winther er manden bag lækagen af de fortrolige oplysninger.

9. februar Jacob Winther beder politiet om at rejse injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen.

12. februar Nils Giversen fratræder sin stilling efter »gensidig forståelse«. Ifølge DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, har Niels Giversen handlet på en måde, der er uforenelig med stationens beskyttelse af sine kilder samt de etiske retningslinjer.

3. marts Københavns Byret beslutter, at TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, og journalist Rasmus Tantholdt skal vidne i lækagesagen. Retten beslutter også, at DR ikke skal udlevere den omstridte lydoptagelse. TV 2 kærer straks byrettens kendelse, mens anklagemyndigheden kærer kendelsen om DR.

23. april Østre Landsret kommer frem til, at TV 2s journalister ikke kan pålægges at vidne, ligesom DR stadig ikke skal udlevere lydoptagelsen.

7. maj Anklagemyndigheden vil ikke acceptere landsrettens afgørelse og søger Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære sagen til Højesteret.

26. maj Procesbevillingsnævnet siger god for at lade sagen gå videre til Højesteret.

20. oktober Det kommer frem, at politiet har sigtet en unavngiven person for at have lækket oplysningerne om Jægerkorpsets mission i Irak. Vedkommende er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 152, som kan straffes med en dom på op imod to års fængsel.

21. oktober En dommer i Københavns Byret beslutter, at der ikke skal være navneforbud i sagen. Dermed står det klart for offentligheden, at den sigtede er Jacob Winther.