Læger vil gøre donorblod mere sikkert

hiv-smitte. Efter at to patienter på Rigshospitalet er blevet smittet med HIV-inficeret donorblod, opfordrer hospitalets ledelse politikerne til at give penge til en ny og sikker kontrolmetode af donorblod.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//282/282470/282470_original.jpg'>Se i stort format</a><p> Fold sammen
Læs mere

Danmark bør indføre en ny og effektiv metode til at undersøge donorblod, efter at to patienter på Rigshospitalet er blevet smittet med HIV-inficeret blod fra hospitalets blodbank.

Det mener såvel Rigshospitalets lægelige direktør som lederen af hospitalets blodbank.

Smitten kunne formentlig have være undgået, hvis blodet var blevet testet og undersøgt på samme måde, som donorblod bliver i en lang række andre vestlige lande. Denne testmetode er effektiv, men dyr, og derfor har politikerne indtil videre sagt nej til at indføre den herhjemme.

Testmetoden, kaldet NAT-test, vil koste omkring 40 mio. kr. om året, og den vil så godt som eliminere risikoen for, at HIV-inficeret blod fra donorer kan finde vej fra blodbank til operationsbord i forbindelse med blodtransfusion.

»Vi har tidligere talt for, at vi ændrer screeningsprocedurerne herhjemme, og det mener vi fortsat,« siger hospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted.

Lederen af Rigshospitalets blodbank og formand for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Morten Bagge Hansen, deler Jannik Hilsteds holding.

»Vi vil kunne reducere risikoen for smitte i betydelig grad,« siger Morten Bagge Hansen.

I dag bliver donorblod kun testet for antistoffer mod HIV-virus. Men det tager kroppen et stykke tid at danne stofferne. Derfor kan denne testmetode ikke afsløre bloddonorer, der er helt nysmittede med HIV. Det kan NAT-testen til gengæld, fordi den er en genetisk test af virus.

Ringe risiko
Ifølge risikoberegninger er der dog kun ringe risiko for at blive smittet med HIV-inficeret blod med den nuværende metode. Omkring et smittetilfælde hver femte år. Men på Rigshospitalet er det altså sket to gange i februar, og det får flere sundhedpolitikere til at overveje, om de trods de årlige udgifter på 40 millioner kroner alligevel skal sige ja til NAT-testen.

Bl.a. vil formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, tage spørgsmålet op i udvalget, og det samme vil det socialdemokratiske medlem, sundhedsordfører Jens Peter Vernersen.

»Vi kan simpelthen ikke have, at folk bliver smittet med HIV, når de kommer på sygehuset,« siger Jens Peter Vernersen.

Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winter, kalder sagerne »ulykkelige«, men vil gerne se en redegørelse fra Rigshospitalet, før han udtaler sig yderligere.

Det er meget sjældent, at patienter bliver smittet med donorblod. Sidst var i 1998, da en lille pige blev smittet, og før det var der den store blødersag i 1980erne. Dengang blev 91 blødere smittet, fordi de blev behandlet med såkaldt faktormedicin baseret på HIV-inficeret donorblod.

Det har ikke været muligt for Berlingske Tidende at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).