Læger til kvinder: Skynd jer at få børn

Danmark og hele Europa står over for en regulær fertilitetskrise, fordi kvinder i dag vælger at få børn for sent. De prioriterer karriere og frihed fremfor børn. Den udvikling skal vendes, mener fertilitetslæger.

Foto: Erik Refner

Landets førende reproduktionslæger kommer nu med et regulært opråb til tidens unge kvinder. De skal få børn tidligere, ellers vil mange af dem opleve store problemer med overhovedet at kunne få børn.

»Den væsentligste årsag til, at barnløshedsproblemet bliver større herhjemme, er kvindernes alder. Samfundet og vores kultur har indrettet det sådan, at det for mange kvinder først passer at få børn, når de har gjort karriere og er sidst i 30erne. Som reproduktionslæge kan jeg kun sige, at det er et katastrofalt dårligt valg,« siger Svend Lindenberg, overlæge på fertilitetsklinikken Nordica, København.

Han har utallige patienter, der først sidst i 30erne kan finde tid og mulighed for børn. Gennemsnitsalderen for en fertilitetspatient er steget med et år til knap 35 år over det seneste årti. Samtidig er efterspørgslen på kunstig befrugtning steget med 50 pct.:

»Det er kvinder i deres bedste alder. Og de har indrettet sig som vores kultur, universiteter og arbejdspladser forlanger af dem. Og vi ved jo alle, at vi lever længere, så der er tid til det hele. Kvinderne har bare glemt, at deres reproduktive alder ikke er synderligt forlænget siden stenalderen,« siger Lindenberg.

Han får opbakning fra Anders Nyboe Andersen, professor på Rigshospitalets fertilitetsklinik:

»Jo ældre, man bliver, jo lavere chance har man for at blive gravid. Mange har en forestilling om, at de fint kan få børn, indtil de er 45 år. Men mange kvinder har reelt ikke flere æg som 35-årige,« siger han og påpeger, at en gennemsnitlig kvindes fertilitet halveres, fra hun er 25 år, til hun er 35.

I 1970erne var alderen for en førstegangsfødende 23-24 år. I dag er den på vej til at runde 30 år. Men der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper. I Sverige er førstegangsfødende i snit 31,5 år. En nylig svensk undersøgelse har vist, at både mænd og kvinder havde overdrevet positive forestillinger om deres fertilitet i 30erne.

I alle lande, hvor nybagte mødres alder stiger, falder antallet af børn, der kommer til verden. Børnemanglen er en alvorlig trussel mod vores velfærd, advarer såvel EU som FN.

Også professor i reproduktionstoksikologi på Aarhus Universitet, Erik Ernst, peger på kvindens udsættelse af familieforøgelsen som den største trusel mod fødselsraten. Han deler ikke andre forskeres bekymring for f.eks. sædkvaliteten.

»Sæden er meget robust overfor miljøpåvirkninger. Dét, vi står overfor, er en ren oplysningsopgave. Kvinderne skal i gang med at føde noget før, hvis de vil have børn efter naturmetoden,« siger Erik Ernst.

Svend Lindberg fra fertilitetsklinikken Nordica henleder opmærksomheden på ansvaret for, at samfundet indrettes, så kvinder får mulighed for at få børn tidligere:

»Barnløshedsbehandling vil blive en større og større del af sundhedsvæsenets udgifter. Politikerne må beslutte, om det er acceptabelt, eller om man vil gøre det nemmere og billigere for kvinder at tænke på børn tidligere i livet,« siger han.

Venstres sundhedspolitiske ordfører, Birgitte Josefsen, vil ikke være den, der kræver kvinderne tilbage til kødgryderne.

»I stedet kan politikerne og arbejdsmarkedets parter gøre det nemmere at kombinere familie- og arbejdsliv. Regeringen har i sidste periode reduceret forældrebetalingen i daginstitutioner og for tiden er et forslag om at forhøje børnechecken med i finanslovsforløbet,« siger Birgitte Josefsen.