Læger tav om sæddonors kræftsygdom

En tidligere sæddonor advarede sundhedssystemet om, at et ukendt antal donorbørn formentlig har arvet hans kræftsygdom. Alligevel blev sagen dysset ned.

ARKIVFOTO. Nedfrosne sæddonationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/ Panos Pictures
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I begyndelsen af 1980erne var Henrik Koch sæddonor uden at vide, at han gav en arvelig og potentiel dødelig tarmkræft videre til halvdelen af sine børn. Da Henrik Koch i 1997 blev bekendt med sygdommen, gjorde han læger opmærksom på, at han havde en fortid som sæddonor. Alligevel lukkede et selvbestaltet lægeudvalg under stadslægen i København sagen ned, fordi oplysningerne ville skabe uro, og fordi anonymitetsprincippet omkring sæddonation gjorde det umuligt at spore børnene, viser akter i sagen.

»Der er 50 procent risiko for, at jeg giver sygdommen videre til mine børn – plat eller krone. Jeg kan selvfølgelig godt se problemet. Hvor mange skal du genere for at redde et barn? Men jeg tror, at den ramte person og dennes familie vil være enig i, at man skal gøre forsøget,« siger Henrik Koch.

Hvor mange donorbørn, der kom ud af donationerne, er umuligt at sige. Men på det tidspunkt måtte en donor være ophav til cirka 25 børn, og lægeudvalget anslog, at 5 til 10 børn måske havde arvet sygdomsgenet.

Overlevelseschancherne er gode, hvis den arvelige kræftsygdom opdages i tide. Berlingske kortlægger i dag sagsforløbet og kan oplyse, at der internt i lægeudvalget var uenighed.

»Det var afgørende for mig, at vi vidste, at man forbedrer overlevelsen betydeligt ved at finde børnene. Men opsporingen blev affejet. Dels fordi man syntes, det var vanskeligt, og dels på grund af anonymitetsprincippet,« siger Finn Cilius Nielsen, professor og leder af Genomisk Medicin på Rigshospitalet, der sad i lægeudvalget.

Thomas Ploug, der er formand for den gruppe i Etisk Råd, som beskæftiger sig med fertilitetsbehandling, kritiserer beslutningen.

»Alvorligheden, behandlingsmulighederne og størrelsen af risiko tilsiger, at man skal opspore. Det vil være mest respektfuldt for de nu voksne børn at give dem mulighed for at tilrettelægge deres liv. I mine øjne er det nærmest en skandale, at man ikke advarede dem,« siger han.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Anne-Marie Vangsted, bakker i dag lægeudvalgets beslutning op:

»Vi er stadig enige i de betragtninger, der ligger på sagen.«