Læger skal opsøge udsatte syge

Der bør være flere praktiserende læger i udsatte områder, foreslår forsker.

Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Praktiserende læger skal i større udstrækning rykke ud i marken for at opsøge og forsøge at fastholde syge med store sociale problemer i behandlingssystemet.

Det foreslår professor i forebyggelse Finn Diderichsen, Københavns Universitet, efter at regeringen og regionerne har bebudet et opgør med årtiers praksis i det danske sundhedsvæsen.

Det skal være slut med, at alle syge får det samme behandlingstilbud. Fremover skal behandlingen "differentieres", så socialt udsatte får en mere omfattende hjælp og støtte end mere velstående og ressourcestærke patienter.

Det sker med det erklærede formål at bekæmpe den betydelige sociale ulighed i sundhed, hvor danskere med høje indtægter i snit lever otte år længere end folk i lavindkomstgruppen.

»Mennesker med lav indkomst og kort uddannelse behøver ikke andre typer af indsatser, men de behøver ofte mere af dem - og en mere opsøgende og fastholdende linie fra sundhedsvæsenets side,« siger Finn Diderichsen, som også er medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

En del af problemet er således, at socialt udsatte syge hyppigt udebliver og dropper ud af de længere behandlingsforløb, som tilbydes f.eks patienter med sukkersyge og hjertelidelser. Det bør sundhedsmyndighederne ifølge Finn Diderichsen tage bestik af, når de fordeler, hvor mange praktiserende læger der skal være i forskellige områder af landet.

Der bør være flere læger i udsatte områder, og, ligesom i England, bør der indføres incitamenter for at sikre, at de praktiserende læger opsøger og fastholder patienter, som har en tendens til at udeblive, mener Finn Diderichsen.

Et opsøgende team er også inde i overvejelserne på Bispebjerg Hospital, hvor diabetesambulatoriet oplever, at mange patienter udebliver og henvises med såkaldte compliance-problemer, hvilket vil sige, at de ikke er villige eller i stand til f.eks. at tage den udskrevne medicin.

En øget indsats for at udligne den sociale ulighed i sundhed står ifølge PLO-formand Henrik Dibbern højt på emnelisten hos de praktiserende læger.

»Vi vil meget gerne være med til diskussionen og se på, hvor realistisk det er at flytte noget ved den type indsats. Hvis svaret er, at ja, det virker, så vil det også være vores forbandende pligt at deltage i at få gjort det til virkelighed,« siger han.

I et nyt udspil nævner Danske Regioner konkret muligheden for at indføre differentieret hjerterehabilitering i forhold til de kontroller og den hjælp, som hjerteopererede tilbydes for at komme i gang med bl.a. fysisk træning og at spise sundt.

I Hjerteforeningen støtter man, at der sker en differentiering.

»Vi ved, at der er en markant større dødelighed af hjertesygdom blandt danskere med kort uddannelse sammenlignet med dem med lang uddannelse. Derfor giver det god mening at tale om, at rehabilitering - som vi ved øger chancen for overlevelse - skal være differentieret. Hvis der er tale om en hjertepatient, som ikke hidtil har gjort så meget i sund kost og motion, kræver det rigtigt meget at skulle lægge sit liv helt om. Det kræver megen støtte og vejledning i en længere periode,« siger sundhedschef i Hjerteforeningen Charlotte Kira Kimby.

Hun fremhæver dog også mod, at en øget hjælp til udsatte patienter ikke må føre til, at indsatsen for den brede gruppe af hjertepatienter udtyndes, så de får en mindre intensiv rehabilitering end i dag.

»Alle, uanset baggrund, har brug for støtte til komme i gang igen med et almindeligt liv efter et hjerteindgreb.«