Læger ser for lidt til de syge

Læger bruger kun en fjerdedel af deres tid på direkte patientkontakt, viser ny undersøgelse. Det er alt for lidt, lyder det fra lægernes egne organisationer, som kræver at få mere tid med de syge.

Læger bruger for lidt tid med patienterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt komme til at trække ud med at møde en læge, hvis man dukker op på en af landets skadestuer med f.eks. symptomer på en brækket skulder. Og når det endelig lykkes at komme ansigt til ansigt med en af de eftertragtede behandlere i hvide kitler, vil det formentligt blive et ret kortvarigt møde.

Lægen har nemlig et væld af presserende opgaver, der venter på kontoret, hvor der skal udfyldes blanketter, logges på computeren og snakkes med kolleger.

Danske læger bruger kun en fjerdedel af deres tid på direkte patientkontakt. Hovedparten af deres tid går med at kommunikere med andre faggrupper (24 pct. af tiden) og på dokumentation af deres arbejde (31 pct.). Det fremgår af en ny undersøgelse fra akutafdelingen på Kolding Sygehus, som nu får topfolk i lægernes organisationer til at slå alarm og kræve en national indsats for at frigøre mere tid til patienterne.

»Det er overraskende, at den direkte patientkontakt ikke fylder mere. Det er simpelthen for lidt tid, vi tilbringer med patienterne. Det bliver man nødt til at kigge på,« siger formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz.

Den sparsomme patientkontakt betyder ifølge Lintz, at kvaliteten af den lægelige behandling bliver dårligere, når der ikke er den fornødne tid til at tale med patienterne om, hvad de fejler, og den behandling, der skal løse deres helbredsproblem. Samtidig er det med til at presse kapaciteten på hospitalerne og bidrager dermed til den overbelægning og de lange ventetider, der hyppigt opstår.

Konkret foreslår Yngre Læger og Over­lægeforeningen derfor, at der sættes gang i et landsdækkende projekt med bl.a. etablering af en task force, som kan rykke ud på afdelingerne og se nærmere på arbejdsgangene og på, om der er brug for alle blanketterne.

Lisbeth Lintz nævner bl.a. et eksempel, hvor sekretærer tidligere stod for opgaven med at arrangere transport for patienter, som ikke selv kan komme til og fra hospitalet. Det forløb gnidningsfrit, indtil der blev indført en blanket, der skulle underskrives af en læge, før transporten kunne realiseres.

»Det er ikke en hensigtsmæssig brug af de lægelige ressourcer. Man har troet, at der kunne spares penge på den måde, men sådan en blanket er dokumentation for dokumentationens skyld,« siger Lisbeth Lintz.

Bureaukrati blokerer for kerneopgave

Hos lægernes arbejdsgivere i regionerne og i hospitalsledelser erkender man, at bureaukratiet godt kan have vokset sig for stort, og at det i nogle situationer kan blokere for kerneopgaven, nemlig at tage sig af patienterne.

Region Syddanmark lancerede i september kampagnen »Stop regelrytteriet«, som til dato har modtaget over 200 henvendelser fra egne medarbejdere på bl.a. hospitalerne med konkrete forslag til ændringer af regler, procedurer og afskaffelse af unødigt bureaukrati.

Det har bl.a. ført til, at man nu forkorter de meget lange mailadresser, som har irriteret medarbejdere i regionen. Der indføres desuden et såkaldt »single sign-on-system«, så hver medarbejder kun har et enkelt login til IT-systemerne. Der kommer også en strategi for videomøder for at undgå spildtid på vejene.

»Det dur selvfølgelig ikke, når lægerne siger, at de ikke kan komme i kontakt med patienterne, fordi de skal bruge tid på regler og administration. Når den offentlige sektor skal gå længere på literen, er vi nødt til at se på, hvordan vi tilrettelægger arbejdsgange og dagligdagen, så der er mindst mulig spildtid,« siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst (V), der også er formand for regions­rådet i Region Syddanmark.

Ude på akutafdelingen på Kolding Sygehus kan ledende overlæge Lynge Kirkegaard godt genkende den problematik, som afspejler sig i undersøgelsen. Han oplever også, at mange af de nye systemer, der indføres for at lette arbejdet, effektivisere og skabe bedre overblik, kan ende med at få den stik modsatte effekt.

Det er f.eks. tilfældet med det system til talegenkendelse, som hjælper lægen til selv at skrive i journalen i stedet for at diktere til en sekretær. På den måde kan der nok spares sekretærhjælp, men det har også vist sig at tage ganske lang tid, bl.a. fordi maskinen laver en del fejl, som gør det nødvendigt meget nøje at kontrollere, hvad der står på skærmen.

»Lægerne har fået nogle opgaver, som de tidligere blev serviceret med. Det kan godt give god mening, men realiteten er, at lægerne skal lave mere af den slags, og det reagerer vi mod,« siger Lynge Kirkegaard.

Han advarer dog også mod at tro, at alt, hvad der ikke er direkte patientkontakt, er overflødigt. Der skal læses op på journaler, bestilles og analyseres røntgenbilleder og blodprøver etc. Det skal bare gøres og er værdifuldt, selv om man ikke står ved siden af patienten i sengen, mens det foregår.

I Folketinget er Venstres sundhesdord­fører Sophie Løhde med på, at man fra politisk hold også har et ansvar for at få ryddet op på de områder, hvor der er overflødig dokumentation. Meget handler om at få målt på, om de høje forventninger indfries, om man får noget for pengene, og om noget eventuelt skal forbedres.

»Det sker i den bedste mening. Men det kan godt give anledning til frustration ude på afdelingerne, hvis man bruger en masse tid på at måle det ene og andet uden at vide, hvad data skal bruges til. Hér skal vi nok være bedre til at synliggøre, hvad meningen med målingerne er,« siger hun.