Læger: Sæt prisen op på sprut

Irland vil indføre minimumspriser på alkohol, og Danmark bør gå samme vej for at reducere det store forbrug især blandt unge, foreslår Lægeforeningen. Forskere bakker op, men sundhedsministeren er skeptisk.

Hvis det stod til Lægeforeningen, skulle den drink, som en bartender i Indre By i København her hælder op i et glas, være dyrere for på den måde at begrænse danskernes indtag af alkohol. Fold sammen
Læs mere

Priserne på alkohol skal sættes kraftigt i vejret. Det skal være slut med »happy hour« på barer og slagtilbud på øl og spiritus i supermarkederne.

Det er holdningen i Lægeforeningen, som nu foreslår at indføre minimumspriser på alkohol f.eks. ved at hæve afgifterne i et forsøg på at dæmme op for de massive drukproblemer i Danmark.

»Vores store alkoholforbrug er et alvorligt samfundsproblem, og der er ingen tvivl om, at det er alt for billigt at drikke og købe alkohol i Danmark, når man f.eks. kan få en flaske hård sprut for 70 kroner. Derfor må vi se på, hvordan man kan hæve priserne, som er et velkendt middel, vi ved virker i forhold til at sænke forbruget,« siger formanden for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Forslaget kommer, efter at den irske regering tidligere på måneden bebudede, at den vil indføre minimumspriser på alkohol, som mindst skal koste ti eurocent pr. gram. I Danmark ville det svare til, at en almindelig øl i et supermarked mindst skulle koste omkring ni kroner, hvis man regner med, at der er ca. 12 gram alkohol i én genstand.

Prishoppet i Irland indføres sammen med en stribe andre initiativer, f.eks. forbud mod alkoholreklamer nær skoler, legepladser og offentlig trafik samt restriktioner på »happy hour«. Formålet er ifølge sundhedsminister Leo Varadkar at reducere landets »skadelige« alkoholforbrug, ikke mindst den omfattende såkaldte »binge-drinking«, hvor der indtages store mængder alkohol på én gang. Målet med planen er at reducere det årlige alkoholforbrug fra 11 til 9,1 liter pr. irer frem mod 2020.

Forbruget i Danmark er ikke helt så stort – ca. 9,4 liter alkohol om året pr. dansker over 14 år. Alligevel er der god grund til at sætte ind over for alkoholforbruget i Danmark, der blandt unge er helt i top, påpeger Læge­foreningen.

»Alkohol er særligt skadelig for en hjerne, der er i udvikling, så unge under 16 år bør slet ikke drikke, og for unge mellem 16 og 18 år bør forbruget være meget begrænset. Dét kan høje priser hjælpe til med, og derfor bør vi gå samme vej som irerne,« siger Andreas Rudkjøbing.

Forskere støtter forslag

Danske forskere bakker op om forslaget fra Lægeforeningen. Ifølge enhedschef for Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden Torben Jørgensen er det veldokumenteret, at minimumspriser på alkohol virker. Det er bl.a. blevet påvist i en forsøgsordning i to canadiske provinser, hvor salget og forbruget faldt, da det blev indført­.

»Folk, der drikker en god flaske rødvin engang imellem, påvirkes ikke af en minimumspris. Men det gør folk, der køber det billigste af det billigste bare for at få fat i noget alkohol. De vil have råd til at købe mindre, og det vil gøre deres forbug mindre. Derfor er minimumspriser især velegnede til at reducere forbruget blandt unge og mindre bemidlede,« siger Torben Jørgensen.

Det skotske parlament har også vedtaget at indføre minimumspriser på alkohol, men loven er blevet indbragt for diverse domstole, herunder EU-Domstolen, af bl.a. de lokale whiskyproducenter, som mener, at det er konkurrenceforvridende.

Herhjemme er der også betydelig modstand mod forslaget. Bryggeriforeningen mener således, at minimumspriser vil »skævvride markedet og øge grænsehandelen og den illegale handel«.

Foreningen har i år for første gang i en årrække kunnet registrere en stigning i øl-salget i Danmark, hvilket man selv – foruden en »god« sommer – kæder sammen med, at ølafgiften blev reduceret med 15 pct. i juli 2013.

Men ellers er danskernes forbrug af alkohol faldet gennem en årrække, påpeger foreningen. Alene fra 2010 til 2013 faldt andelen af danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser med 20 pct., så det nu er 8,5 pct. af befolkningen, der har, hvad Sundhedsstyrelsen kalder en risikoadfærd. Den gruppe bør man gøre noget målrettet for at hjælpe frem for at genere de 91,5 pct. af befolkningen, der nyder alkohol på en fornuftig måde, mener foreningen.

»Forslaget om minimumpriser er jo samtidig direkte asocialt. Det straffer dem med de mindste indkomster. De rige skal nok få råd til at købe alkohol. Samtidig er der jo tale om ren planøkonomi, hvor samfundet bestemmer, hvad varerne skal koste. Vi troede, den tid var forbi,« siger direktør i Bryggeriforeningen Niels Hald.

Sundhedsministeren er skeptisk

Også i den danske regering er der skepsis over for forslaget. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener ikke, at man fra politisk hold skal fastsætte minimumspriser for, »hvad marcipan, pebernødder, slik eller for den sags skyld øl skal koste«.

»Og selv om en minimumspris muligvis vil få nogle til at drikke lidt mindre, så tvivler jeg på, at det vil have en stor effekt på folkesundheden som sådan at hæve prisen på øl, vin og spiritus med et par kroner eller fem,« siger hun.

Selv om der ser ud til at være langt til en politisk opstrammer på alkoholpriserne, så mener Løhde, at det er et problem, »at mange barer og værthuse har happy hour på hverdage, hvor de lokker de unge med billig alkohol, så de har svært ved at passe deres uddannelser dagen efter«.

Irerne vil som et led i skærpelserne komme de såkaldte »happy hours« til livs og vil stramme restriktionerne for barerne, der i særlige tidsrum fører slagtilbud på sprutten.

Sophie Løhde indskærper over for ejerne af de pågældende steder og branchen som sådan, at de også »bærer et vist ansvar over for de unge«.

Men at barerne ligefrem »lokker« de unge med happy hour-tilbud er relationschef i Horesta og ansvarlig for Horesta Natteliv Christoffer Susé uenig i. Han mener, at det i højere grad handler om de unges egne alkoholvaner, og at ansvaret ligger mindst ligeså meget på de unge selv og deres forældres skuldre.

»Restauratørerne har et klart ansvar i forhold til, hvordan de udskænker alkohol. Det sker under ordnede forhold, og det fungerer rigtigt fint, som det kører i dag. Vi mener ikke, at man skal gå ind og bestemme, hvordan prissætningen skal være, og hvordan restauratørerne sælger deres produkt,« siger Christoffer Susé.

Efter hans opfattelse betyder prisen i det hele taget ikke meget for, hvor meget der bliver hældt indenbords i nattelivet.

»Og alternativet er jo, at de unge i stedet for at drikke under ordnede forhold på en bar går ned på det nærmeste gadehjørne og indtager alkohol på gaden uden nogen form for kontrol,« siger han.