Læger: Politikere leger læger

Lægeforeningen har på kort tid oplevet indtil flere tilfælde, hvor politikerne blander sig så meget i sundhedsfaglige spørgsmål, at det ifølge lægerne risikerer at gå ud over patienterne.

Illustration. Fold sammen
Læs mere

Lægerne løfter nu pegefingeren over for politikerne og beder dem om at tænke sig om, inden de kommer med meldinger om eller beslutter sig for konkrekte behandlinger eller vacciner.

Politikerne risikerer at gøre mere skade end gavn på patienterne, når de anviser, anbefaler eller afviser forskellige behandlinger, til trods for at lægerne mener det modsatte.

Den løftede pegefinger kommer fra Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, der inden for forholdsvis kort tid har oplevet flere eksempler på, at politikere overhører faglige anbefalinger fra styrelser og eksperter eller har deres helt egne meninger om behandlinger.

»Vi har en god tradition her i Danmark for, at man politisk respekterer det lægefaglige arbejde. Men det er, som om det er begyndt at skride. Derfor råber vi vagt i gevær. Vi må ikke ende der, hvor det ikke længere er muligt at skelne mellem, hvad der er faglighed, og hvad der er politik,« siger lægeformanden.

Han har ingen problemer med, at politikerne har sundhedspolitiske holdninger og prioriterer midlerne i forbindelse med alt fra sygehusbyggeri til kræftpakker. Han har heller ikke noget imod, at de har holdninger til f.eks. afgifter på sukker, fedt eller tobak.

Men han har problemer med, at det netop er blevet politisk besluttet, at alternative behandlere må foretage manipulation af patienters rygsøjle, hvilket ellers har været forbeholdt læger og kiropraktorer. Eller at politikere vil bestemme, hvornår et barn må få ADHD-medicin. Eller at de vil have læger til at ordinere medicinsk cannabis, selv om lægerne ikke ønsker at gøre det.

»Man vil pålægge lægerne at udskrive cannabis, men vi læger kan ikke give patienterne sikkerhed for, at vi giver dem medicin. Vi mener nemlig ikke, at cannabis er medicin,« siger han:

»Politikerne er nærmest inde og røre patienterne. Det er mildest talt modigt af dem at lade alternative behandlere manipulere rygsøjlen.«

Andreas Rudkjøbing taler om »en balance, der er begyndt at tippe«. At politikere ikke »i helt samme grad som tidligere« lytter til anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen.

Hvorfor?

»Måske er respekten for faglighed ved at ændre sig,« siger han.

Altså det her med, at lægen alene vide?

»Ja, helt klart. Vi oplever, at videnskab og dokumentation vægter mindre,« siger han.

Han henviser til et eksempel fra forleden, hvor psykiatriordfører Lotte Rod (R) i Politiken udtalte sig om medicinering af eventuelle ADHD-børn. Ifølge hende skal der indføres »en periode på eksempelvis seks måneder, hvor ingen læger må diagnosticere eller ordinere ADHD-medicin til disse børn«.

»Det er helt sikkert et velment forslag. Men hvordan kan hun tage stilling til det? Det er et misforstået hensyn til børnene. Et mærkeligt udspil. Jeg ved ikke, hvordan det er kommet til verden. Det er jo helt barokt, hvis man står i en situation, hvor et barn helt åbenlyst har brug for medicinsk behandling, men ikke kan få det pga. lovgivning,« siger han.

Andreas Rudkjøbing afviser, at kritikken i virkeligheden handler om, at lægestanden er bange for at miste magt og dermed penge. Ifølge ham bliver de få læger, der foretager rygmanipulation, ikke rige af det, ligesom der ikke er indtægter på ADHD-recepter.

Han fremhæver, hvordan formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget, sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), har sået unødig stor tvivl om uafhængigheden og troværdigheden blandt de internationale eksperter, der sidste år frikendte den omdiskuterede HPV-vaccine for at være skyld i alvorlige bivirkninger. Som han siger, så er det »bemærkelsesværdigt, at en så profileret politiker spreder usikkerhed om en vaccine, som myndighederne vurderer som sikker«.

»Vi er da nødt til at lytte«

Liselott Blixt afviser kritikken. For hende handler det »alene om at sikre de piger, der oplever mulige bivirkninger efter at have fået vaccinen«. Derfor har hun bl.a. fået afsat syv millioner kroner til forskning i eventulle bivirkninger. Forskning, der skal foretages af læger, som er uafhængige af medicinalbranchen, som det hedder.

»Der er andre læger, der er kritiske over for vaccinen, og dem lytter jeg også til,« siger hun:

»Sundhedsstyrelsen og andre eksperter skal rådgive os. Men ingen siger, vi skal lytte til deres råd. Vi er jo ikke valgt af Sundhedsstyrelsen. Dem, jeg skal forvalte på vegne af, det er dem, der har stemt på, at jeg en gang imellem kan gå imod systemet og ikke bare blive en del af systemet.«

Derfor er svaret fra hende det samme, når det gælder medicinsk cannabis.

»Det kan godt være, der ikke er evidens, men mange brugere oplever at have gavn af det. Det er der heller ikke for eksperimentel behandling. Når vi kan se, at så mange borgere efterspørger det, er vi da nødt til at lytte til dem,« siger Liselott Blixt.

Politikerne i Region Syddanmark har i øvrigt netop besluttet, at det skal være muligt at foretage forsøg med medicinsk cannabis som smertelindring på regionens sygehuse.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet (SDU), taler om såkaldt evidensbaseret sundhedspolitik »baseret på den bedste, tilgængelige viden«.

»Men hvis man alene følger det, hvor bliver politikken så af?« spørger han:

»Man kan ikke altid fagligt entydigt sige, at to og to er fire. Der vil som oftest være plads til fortolkning. Også blandt fagfolk. Og politikere vil typisk hælde mere til den side end den anden. Fagligheden har sjældent ubestridt sandhedsværdi.«

»Læger har også dagsordener«

Kjeld Møller Pedersen taler også om det postfaktuelle samfund, hvor »man siger nej til dokumenteret viden, fordi man ikke er enig i den«. »Der er vi ikke i vores sundhedsvæsen,« siger han:

»Men politikerne bliver bestormet fra alle sider med budskaber, og de skal jo træffe nogle valg. Ofte er det sådan, at der bag ethvert sundhedpolitisk udsagn gemmer sig en læge, der fører politik i det skjulte. Læger har også dagsordener. Det er den sundhedspolitiske virkelighed.«

Ifølge tidligere sundhedsminister og direktør for Kræftens Bekæmpelse, sundhedsdebattør Arne Rolighed, »plejer politikerne at følge lægerne, hvis de ellers er enige i deres anbefalinger«.

»Er de i stand til at levere en faglighed rådgivning, om det så er piller, behandling eller struktur, så bliver der lyttet til dem. De sundhedspolitiske konflikter bunder som regel i konflikter blandt lægerne,« mener han:

»Lægen har suveræniteten til at bestemme både undersøgelse og behandling, men politikeren har altid retten til at spørge, på hvilket grundlag?«