Patienter og kolleger slår i stigende omfang alarm og indberetter læger, sygeplejersker og andre sundhedsmedarbejdere, der på grund af et misbrug eller psykiske problemer kan være til fare for deres patienter.

Næsten 300 sundhedspersoner, heraf 157 læger og 85 sygeplejersker, er aktuelt sat under et såkaldt egnetheds-tilsyn, hvor myndighederne stiller skarpt på, om de er i stand til at tage sig ordentligt af deres patienter og skrider ind med påbud og evt. fratagelse af deres autorisation.

Det fremgår af en opgørelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed har lavet for Berlingske, og som ifølge tilsynschef Anette Lykke Petri viser, at der i dag gribes hurtigt og konsekvent ind, når sundhedspersoner vurderes at være uegnede til at tage sig af patienterne.

»Ligesom man ikke kan køre bil ordentligt, hvis man er svært psykisk syg eller er påvirket af alkohol eller stoffer, kan man heller ikke have andre menneskers liv i sine hænder. Det går bare ikke. Man skal være klar i hjernen, hvis man skal operere en patient eller præsenteres for en kompleks sygdomshistorie,« siger hun.

Halvdelen af sundhedspersonerne på listen er, ved hjælp af forskellige undersøgelser, ved at blive udredt for, om de rent faktisk har et problem med psykisk sygdom eller misbrug af alkohol, medicin eller stoffer.

Den anden halvdel har fået påvist, at de har et problem og er inde i et opfølgende kontrolforløb, hvor de f.eks. skal møde op i et misbrugscenter flere gange om ugen og aflægge en urinprøve.

Ifølge styrelsen kommer indberetningerne i stor udstrækning fra hospitalerne, hvor kolleger har fanget de pågældende »med fingrene nede i medicin-kassen«, som det formuleres.

Artiklen fortsætter under grafikken:

»Det er tydeligt, at der på de fleste hospitaler er kommet en nul-tolerance på dette område, som gør, at man griber fat i det med det samme og også får det indberettet til os,« siger Anette Lykke Petri.

Til gengæld kan det være et problem at spotte læger og tandlæger, der sidder i en solo-praksis, og hvor der ikke er kolleger til at trække i nødbremsen.

Men hér er styrelsen begyndt at få henvendelser fra patienter, der f.eks. reagerer på, at lægen under konsultationen sad og sov hen over skrivebordet med tomme medicin-pakninger ved siden af sig, beskriver Anette Lykke Petri.

Den type indberetninger udløser en akut udrykning, hvor styrelsen – »af hensyn til de patienter, der skal komme efterfølgende« - med kort varsel sender en jurist og en læge ud for at konstatere, om den pågældende er så påvirket, som patienten påstår – hvad som regel er tilfældet.

Det har i nogle tilfælde ført til, at klinikken er blevet lukket med det samme.

Ifølge Anette Lykke Petri er det en relativ ny tendens, at det er patienter, som slår alarm. Tidligere kunne der gå år i mellem, at det skete, men i år har der allerede været flere af den type sager.

»Det er et udtryk for, at patienterne har fået mere magt, og at deres stemme er blevet større i det offentlige rum. Man finder sig ikke i noget mere som patient,« siger Anette Lykke Petri.

Indtrykket er i det hele taget, at der kommer flere indberetninger om sundhedspersoner med misbrugs-problemer, og at antallet af egnethedssager er stigende.

Da tilsynet er omlagt inden for de seneste par år, er der ikke tal, der kan bruges til en sammenligning. Men alene styrelsens tilsyn øst for Storebælt modtager i snit tre sager pr. uge af »vekslende kritikalitet« – og det er en stigende tendens, vurderes det.

Udviklingen menes ikke at hænge sammen med, at der generelt er stigende problemer med misbrug blandt sundhedspersoner. Men den nul-tolerance, der er kommet, har sammen med en skærpet lovgivning med et mere aktivt og opsøgende tilsyn gjort, at mørketallet er blevet mindre.

Under alle omstændigheder kalder det på, at arbejdsgivere og fagforeninger også udviser ansvarlighed og stiller tilbud om hjælp til rådighed for de pågældende, så de kan få håndteret deres problemer og komme i job igen, lyder opfordringen fra Anette Lykke Petri.

I Lægeforeningen understreger formand Andreas Rudkjøbing, at arbejdsgiveren har et stort ansvar for, at medarbejderne udfører deres arbejde forsvarligt.

Han bakker også op om, at kolleger reagerer, f.eks. ved at gå til deres ledelse,  hvis de oplever, at læger ikke varetager deres opgaver ordentligt. Men det kunne også være interessant at få undersøgt nærmere, hvad stigningen i indberetninger kan skyldes, mener han.

»Jeg er også helt enig i, at det er vigtigt at få folk tilbage i arbejde, og der har vi en række tilbud om juridisk og psykologisk hjælp samt et stort kollegialt netværk, som vi gerne ser, at medlemmer bruger. Her efterlyser vi, at også sygehusene kommer mere på banen,« siger Andreas Rudkjøbing.

I Danske Patienter finder direktør Morten Freil det utroligt vigtigt, at der er kommet en kultur, hvor det indberettes, når sundhedspersoner kan være til fare for patienterne.

»Det er også positivt, at patienterne er begyndt at reagere og af hensyn til andre patienter får indberettet det, hvis de oplever noget, der ser mærkeligt ud.«