Læger og region fortsætter striden om 1813

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De praktiserende lægers forening, PLO, og Region Hovedstaden kan fortsat ikke blive enige om en samarbejdsaftale, der kan hjælpe hovedstadsregionens akuttelefon, 1813, bedre på vej.

Tirsdagens forhandlinger endte uden resultat.

»Det lykkedes desværre ikke at få en aftale om at genoptage samarbejdet,« siger formanden for PLO i hovedstaden, Birgitte Alling Møller, til Berlingske Nyhedsbureau.

Hun mødtes med formanden for Regionsrådet, Sophie Hæstorp Andersen (S), for at forsøge at finde en fælles aftale om 1813, der siden begyndelsen 1. januar har været ramt af flere problemer.

Regionens har ønsket at få knyttet flere praktiserende læger til akutordningen, men PLO står ifølge Sophie Hæstorp Andersen fast på, at det skal være læger, der tager telefonen.

»Det var ellers min opfattelse, at det ikke var et ultimativt krav, men det stod hurtigt klart,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Der er ikke planlagt nye møder.

BNB