Læger: Luk skadestuer i hovedstaden - for patienternes skyld

Patienterne riskerer at få en andenrangsbehandling på de seks små såkaldte nærskadestuer, som Region Hovedstaden vil etablere, mener Lægeforeningen. Hensynet til befolkningens tryghed kræver mange skadestuer, lyder det fra regionsformand.

Luk de små skadestuer i hovedstadsområdet. Patienterne risikerer at få en andenrangsbehandling.

Det mener Lægeforeningen, der retter en sønderlemmende kritik mod den indsats for akut syge patienter, der i en ny hospitalsplan lægges op til at indføre i hovedstadsregionen.

Ifølge planen skal der etableres fire store superskadestuer, såkaldte akutmodtagelser, hvor der døgnet rundt skal være en bred vifte af specialister til stede til udredning og behandling af akut opståede skader og sygdomme. Men herudover skal der være seks små, såkaldte nærskadestuer, hvor patienterne selv kan henvende sig i dagtimerne for at få behandlet »småskader«.

»Der lægges op til, at nærskadestuerne skal passes af læger fra medicinske afdelinger, og at der ikke skal være nogen kirurger. Men man kan jo ikke vide på forhånd, om folk kan nøjes med et ringere tilbud, end de kan få på de store akutmodtagelser. Det er en sekunda-løsning, som ikke bør være der,« siger formand for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.

Lægerne mener, at patienter med akut opstået sygdom skal henvende sig til deres egen læge, lægevagten eller i særligt alvorlige tilfælde til 112, og dér få kvalificeret råd og vejledning om, hvad de skal gøre.

På den måde vil man få frasorteret et stort antal unødvendige henvendelser til skadestuerne. Desuden vil de alvorligt syge hurtigere komme hen til de rette specialister, og de sparsomme lægeressourcer vil blive udnyttet bedre, mener Lægeforeningen.

Sundhedsstyrelsen lægger også op til, at indgangen til det akutte system skal ske via egen læge eller 112, ligesom der på Christiansborg er politisk opbakning til at lukke et stort antal skadestuer og samle behandlingen på færre, store akutmodtagelser.

Men ifølge formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), er der et stort hensyn at tage til befolkningens tryghed, og det kan tale for mange skadestuer.

»Vi er blevet mere veloplyste, og derfor ved vi også, at det kan gå meget galt, hvis man overser noget. Det er ikke nok at sige til en mor med et sygt barn, at hun kan ringe til nogen. Hun vil have, at nogen ser på barnet. Folk skal jo ikke stå og være bulderbange for, at de ikke kan få hjælp ved sygdom,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Med kommunalreformen er Sundhedsstyrelsen blevet udstyret med en øget magt og vil også kunne gennemtrumfe, at Region Hovedstaden lukker nogle af sine nærskadestuer. Chefen for styrelsens enhed for specialeplanlægning, Lone de Neergaard, vil dog ikke på nuværende tidspunkt kommentere, om man vil gribe ind overfor den nye hospitalsplan, som nu bliver sendt i høring og først skal vedtages politisk til maj.

»Det ville være upassende. Dels er vores egen akutplan ikke færdig endnu, og dels er vi endnu ikke officielt blevet præsenteret for planen fra Region Hovedstaden,« siger hun.

Lone de Neergaard gør desuden opmærksom på, at der er et 5-10 årigt perspektiv på at gennemføre de ændringer, der er lagt op til på akutområdet.