Læger kritiserer Skats krav om moms på donorsæd

Skat vil kræve moms på fertilitetsbehandlinger, men kun hvis det er manden, der ikke kan få børn. Fertilitetslæger kalder Skats krav bizart.

Baby, modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: NILS MEILVANG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske fertilitetslæger retter nu skarp kritik mod Skat, skriver Politiken. Skat har ikke forstået, at der skal to til at få børn, mener lægerne.

Indtil nu har lægernes hjælp mod barnløshed talt som en behandling af sygdom og været fritaget for moms lige som andre sygdomme, men efter en henvendelse fra fertilitetsklinikken Stork i 2012 og Odense IVF i 2012 har Skat slået fast, at det kun er kvinden, der slipper for at skulle betale moms.

Skat vil således ikke anerkende infertilitet som en sygdom, hvis det er manden, den er gal med, eller hvis man ikke ved, hvad ufrugtbarheden skyldes.

»Kæden er hoppet fuldstændig af hos Skat, og de har ikke forstået, hvad det her handler om, Det at få børn er en fælles ting, og når vi laver fertilitetsbehandling og assisterer befrugtning er det parrets samlede fertilitet, vi kigger på. Derfor giver det slet ikke mening at skelne mellem mandlig og kvindelig diagnose,« siger Elisabeth Carlsen, der er overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Også lesbiske og enlige bliver ifølge fertilitetslægerne voldsomt diskrimineret, da fertilitetsbehandlingerne af disse kvinder ikke skyldes infertilitet, men seksualitet.

Både Sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer barnløshed som en sygdom.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har forståelse for, at mange undrer sig. Han mener, at sund fornuft tilsiger, at der burde være lighed på området, men da der lige nu kører en sag i Landsskatteretten, vil han vente til man kender udfaldet af den sag, skriver Politiken.