Læger kan arbejde videre efter fatale fejl

Selv om en alvorlig fejl koster retten til at være vagtlæge, kan man sagtens fungere som praktiserende læge, fastslår Sundhedsstyrelsen. Det er tilfældet med en fynsk læge, som styrelsen nu holder skarpt øje med.

Han har begået så alvorlige fejl, at han ikke længere må virke som vagtlæge hos Region Syddanmark. Alligevel ser en 63-årig fynsk læge stadig flere end 1.600 patienter i sin private praksis i Odense.

Og det har han fuldt ud ret til, fastslår Sundhedsstyrelsen.

»Sundhedsstyrelsens opgave er ikke at tage stilling til, om man er den bedste læge i klassen. Vi skal tage stilling til, om man stadigvæk er berettiget til at opretholde hele eller dele af sin autorisation. Når man har en autorisation som læge, kan man godt stoppe med dele af aktiviteterne - for eksempel som vagtlæge - og fortsat fungere som praktiserende læge,« forklarer ledende embedslæge Henrik L. Hansen, fra Sundhedsstyrelsens enhed i Syddanmark.

Faktisk er det ret svært at tage autorisationen fra en læge - også selv om vedkommende har begået alvorlige fejl.

»En autorisation er en rettighed, som lovgivningen beskytter ret vidtgående. Det vil sige, at den dokumentation, vi skal fremlægge, for at man ikke længere kan oppebære sin autorisation, skal være meget tung, for at det retsligt kan holde. Derfor vil man i sådan nogle sager ofte begynde at kigge på delelementer af en læges autorisation,« siger Henrik L. Hansen.

Sagen om den 63-årige fynske læge tog sin begyndelse sidste sommer, da Fyens Stiftstidende kunne berette, at han som vagtlæge havde overset symptomer på en blodprop i hjertet hos en 36-årig kvinde, som efterfølgende døde. I alt havde han 14 klagesager hængende over sig - fire af dem så alvorlige, at Patientombuddet udtalte kritik.

Onsdag kunne Fyens Stiftstidende så fortælle, at lægen også har fået alvorlig kritik af sit virke som praktiserende læge. Både med hensyn til journalføring og udskrivning af afhængighedsskabende medicin udviser lægen »alvorligt kritisabel faglig virksomhed«, hedder det i Sundhedsstyrelsens rapport.

De to påbud er alvorlige, betoner Henrik L. Hansen. Derfor holder Sundhedsstyrelsen da også et vågent øje med den pågældende læge.

Spørgsmål: Hvad er konsekvensen, hvis han ikke retter ind efter påbuddene?

»Så kan han ikke opretholde sin autorisation. Det er helt klart. Et påbud er en alvorlig ting, og det er helt klart, at når man har fået sådan et påbud, så følger vi op på, at det bliver overholdt. Gør man ikke det, vil det umiddelbart have konsekvenser,« siger embedslægen.

Og Sundhedsstyrelsen har »en fuldstændig klar forventning om, at man retter ind og overholder reglerne«, når man har fået et påbud.

»Jeg vil ikke sige, at der er nultolerance, men det er meget tæt på,« siger Henrik L. Hansen.

Han pointerer, at der har været problemer med Sundhedsstyrelsens tilsyn med læger, men understreger, at der er sket væsentlige forbedringer.

Lægeforeningen og flere politikere mener dog stadig ikke, at tilsynet fungerer godt nok.

»Der er store fejl i Sundhedsstyrelsens måde at agere på, når man ser, at en læge, der har lavet en masse fejl, stadig kan behandle patienter i det daglige,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), mens Venstres ordfører på området, Jane Heitmann (V), mener, at sagen »stiller store spørgsmålstegn ved patientsikkerheden«.