Læger giver unge piller mod eksamensangst

Foruroligende og bekymrende, mener gymnasieelever - og rektorer.

Modelfoto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere hundrede 15 til 19-årige får hvert år udskrevet hjerte- og blodtryksmedicin for at dæmpe deres eksamensangst i den periode, hvor de går til de afgørende prøver og tests i gymnasiet, folkeskolen eller på handelsskolen.

Det fremgår af en undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen, som viser, at antallet af unge i den aldersgruppe, der køber såkaldte betablokkere med en recept fra deres læge, stiger eksplosivt i maj og juni. Normalt bruger ca. 200 unge den type medicin, men i de pågældende to måneder stiger tallet til 400-500, og »denne forskel kan næsten kun skyldes brug mod eksamensangst«, vurderes det.

»Det er foruroligende, at så mange går så langt, at de begynder at tage medikamenter for at dulme deres nerver. Det viser, at eksaminer presser folk utroligt hårdt. De 15 minutter afgør, om man kommer ind på drømmestudiet eller ej,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Frederik Gjørup Nielsen.

Han mener også, at forbruget af betablokkere er et udtryk for, at skolerne ikke er gode nok til at give de nervøse elever en ordentlig eksamensvejledning med brug af f.eks. studievejledere, talepædagoger og råd fra tidligere elever.

Betablokkere bruges sædvanligvis til at dæmpe et for højt blodtryk eller mod forskellige hjertelidelser. I eksamenssammenhæng kan betablokkerne ikke fjerne angsten, men kan bruges til at modvirke fysiske symptomer som hjertebanken og rystende hænder og stemme.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er bivirkningerne ret fredsommelige, »hvis man er ung, holder sig til små doser og er sund og rask«. Problematisk er det kun, hvis man har sukkersyge eller astma.

Rektorformand bekymret

I Gymnasieskolernes Rektorforening kalder formand Jens Boe Nielsen forbruget for »bekymrende« og mener - med henvisning til at stoffet er på dopinglisten i sportsverdenen - at det er uacceptabelt at bruge betablokkere.

Han afviser, at gymnasierne har et medansvar ved ikke at tilbyde de nervøse elever en ordentlig eksamens-vejledning. Langt de fleste af landets gymnasier har studiekredse til det formål, og han påpeger, at nervøsiteten også kan hænge sammen med, at man ikke er ordentligt forberedt.

»Nogle tror, at man via diverse teknikker eller særlige måder at tale på kan sløre, at man har nogle faglige mangler. Men hverken ord eller piller kan kompensere for, at man ikke har gjort det, man skulle i løbet af skoleåret, og så må man skrue sine forventninger ned til eksamen,« siger Jens Boe Nielsen.

Han mener, at forbruget af betablokkere snarere bør give anledning til debat blandt læger, der »ukritisk udskriver medicin«.

Uenighed blandt læger

Blandt praktiserende læger er der også diskussion om brugen. Nogle har den holdning, at de aldrig vil udskrive hjertemedicin til en godartet tilstand som eksamensangst. Andre er parate til at udskrive præparatet i særlige, ekstreme tilfælde.

»Generelt skal man ikke tilskynde til brugen af betablokkere i denne sammenhæng. Men personligt mener jeg, at det kan være en mulighed i de værste tilfælde, hvor det har vist sig, at unge er dumpet flere gange, fordi de ryster så meget og bæver i stemmen. Under de omstændigheder vil jeg godt hjælpe. Men jeg vil selvfølgelig også sikre mig, at de ikke har sukkersyge eller astma samt gøre mig umage for at forklare effekten af det,« siger næstformand for de praktiserende læger Peter Magnussen.