Lægen Kasper beretter om patienter, som vågner efter coronasøvnen

Efter en aftenvagt fortæller intensivlæge Kasper Smidt Gasbjerg om patienter, der er fri for coronavirus, men nu har helt andre problemstillinger og flere måneders genoptræning i vente. Dette er fjerde kapitel i serien »Tæt på pandemien,« hvor Kasper Smidt Gasbjerg beretter om arbejdet med covid-19-patienter på Slagelse Sygehus intensivafdeling.

33-årige Kasper Smidt Gasbjerg bor i Vanløse med sin kone, Lærke, og deres datter på tre år. Til daglig forsker han i smertebehandling ved hospitalet i Slagelse og skriver ph.d., men under coronakrisen har han meldt sig til beredskabet for at bidrage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat

Coronapatienterne, der har ligget i respirator, vågner nu med helt nye udfordringer, afhængighed og potentielt flere måneders genoptræning i vente. Det fortæller læge Kasper Smidt Gasbjerg.

Han er en af de læger, der behandler covid19-patienter, der er så alvorligt syge, at de har brug for intensivbehandling. Berlingske har fulgt ham, siden han startede på intensivafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor han meldte sig under fanerne i begyndelsen af coronaepidemien.

Berlingske talte med Kasper Smidt Gasbjerg om formiddagen efter hans seneste aftenvagt:

»Vi har nu haft de første patienter, som har ligget længe i respirator, som følge af covid-19, og som nu er kommet ud af respirator igen. De er fri for coronavirus, men er endnu ikke frie for følgevirkningerne dels af virussen og dels efter at have ligget i respirator i så lang tid. Om de overhovedet slipper af med følgerne for deres lunger og krop ved vi ikke endnu.

Det bliver et langt sejt træk for dem at komme igennem deres genoptræning. Men det har skabt en positiv stemning på afdelingen at se, at patienter der har ligget – uden at blive for morbid – på kanten af graven, nu få uger senere kan føre en samtale og genoptage kontakten til familie og venner. Det skaber et drive og positiv energi på afdelingen, at det kan lade sig gøre.

Patienterne skal nu trappes ud af alle de medikamenter, vi har givet dem, for at de blev holdt sovende, mens de lå i respirator. Det er nødvendigt at bedøve dem, for at vi kan give den nødvendige behandling.

De store doser medicin over lang tid gør, at patienterne bliver afhængige, så de skal trappes langsomt ud, når respiratorbehandlingen er overstået, ellers får de abstinenser. De abstinenser kan i sig selv være rigtig farlige for patienterne, så det skal gøres rigtigt.

Jeg havde en samtale med en patient, der var kommet ud af respirator. Jeg spurgte patienten, hvor lang tid vedkommende mente, der skulle gå med genoptræning, før vedkommende var på samme niveau som før. Patientens bud var et par uger.

Desværre er det sådan, at man som tommelfingerregel mister et par kilo muskler pr. uge, man er sengeliggende på intensiv. Så efter en måned i respirator mangler de op mod 10 kg muskler. Det tager, især for ældre patienter, mange måneder før, de er tilbage til normalen.

Vagten var ellers meget stille. Det jeg skulle tage mig af, var forholdsvist overkommeligt. Vi har stadig beredskabsbemanding, men der er nok ikke helt patienter til det mere, i hvert fald i forhold til lægearbejdet. Til gengæld er de ved at have travlt nede på operationsgangen. Det, der ikke var akut for nogle uger siden, trænger sig nu mere på, så folk er begyndt at blive opereret igen.«

»Det ville være dejligt at vide, inden min kone skal føde.«

»Hvis jeg skulle blive testet positiv, vil jeg forholde mig roligt, men der ville være nogle ting derhjemme, der bliver mere besværlige. Min kone og jeg har drøftet det løst, uden vi har en decideret beredskabsplan. Jeg tror, jeg ville blive derhjemme, og min kone og datter ville så skulle flytte hjem til sine forældre. Det er en ting, der fylder noget i tankerne.

Frygten for at blive smittet fyldte en del i starten. Men efter at have været i det i noget tid, er jeg blevet en del mindre bekymret. Der er en slags normaltilstand, der har indfundet sig. Men det ville virkelig være dejligt at vide, om jeg har haft virussen, inden min kone skal føde lige om lidt. Mange ting ville være nemmere, hvis jeg havde haft det, selvom det endnu ikke er sikkert, at det giver immunitet. Jeg er ikke blevet testet endnu for hverken nuværende smitte eller for antistoffer.

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til lige så stille at gå igang med min forskning på fuld tid igen. Lige da epidemien startede, havde jeg det svært med bare at sidde stille og forske, men nu, hvor jeg kender til truslen, kan jeg bedre forlige mig med at vende tilbage til min forskning, men stadig være klar til at hjælpe, hvis det skulle vælte. Jeg er også lært op nu, så det ville være nemmere for mig at træde til igen, hvis det skulle blive nødvendigt.«

Interviewet blev gennemført lørdag formiddag, efter Kasper Smidt Gasbjergs aftenvagt fredag på Slagelse Sygehus.