Lægedirektør: NAT-screening er slet ikke pengene værd

Det er sikkert at modtage donorblod i Danmark og ikke værd at bruge 400 mio. kr. over en ti års periode for at finde én ekstra person, der er blevet HIV-smittet med donorblod, mener den lægelige direktør for Hvidovre Hospital. Han bakkes op af sundhedsøkonom.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kovending i forhold til at bruge 40 mio. kr. om året på en særlig NAT-screening for at afsløre HIV-smitte i donorblod er helt hen i vejret.

Det mener såvel den lægelige direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen. Berlingske Tidende kunne i går berette om to smittede i februar pga. inficeret donorblod på Rigshospitalet. Historien fik straks ministeren til i går at love 40 mio. kr. årligt.

Ifølge risikoberegninger fra 2005, hvor der var bred politisk enighed om ikke at bruge de mange penge på NAT-screeningen, er der kun en ringe risiko for at blive smittet med HIV-inficeret blod med den nuværende metode.

Ifølge beregningen vil risikoen være én smittet hver femte år med den nuværende test, og én HIV-smittet hver tiende år med NAT-screeningen. Det betyder reelt, at én mindre smittet over en ti års periode vil koste samfundet 400 mio. kr.

»Pengene kan bruges bedre end at ofre 400 millioner for at finde ét tilfælde, hvor en patient er blevet smittet med HIV,« siger Torben Mogensen, lægelig direktør for Hvidovre Hospital.

Lægedirektøren mener, at man i stedet bør bruge pengene på oplysning om og forebyggelse af HIV.

»Man bliver alligevel ikke 100 procent sikker med NAT-screeningen. Dansk blod er i forvejen ekstremt sikkert. Det er et spørgsmål om prioritering. Risikoen er så lille, at det ikke er pengene værd.«

Kan ikke eliminere risiko
Direktøren bakkes op af sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen ved Syddansk Universitet:

»Det er en vigtig pointe, at selv om man bruger så mange penge på NAT-screening ikke kan købe sig til sikkerhed. Og man stikker folk blår i øjnene, hvis man fortæller dem, at det med hundrede procents sikkerhed kan undgås. For det kan det ikke,« siger Kjeld Møller Pedersen og understreger, at det er vigtigt, at politikerne tør sige til befolkningen, at man ikke kan eliminere HIV-risikoen.

»Politikerne skal passe på med, at de ikke bare for alt i verden vil demonstrere handlekraft og ride med på en bølge. For jeg mener, at det var en rigtig og modig beslutning, der blev truffet dengang om ikke at bruge de mange penge på NAT-screening,« siger Kjeld Møller Pedersen og understreger, at han ikke er fortaler for kold og kynisk økonomisk tænkning.

»Som menneske bliver jeg også chokeret over, at to patienter kan blive smittet med HIV. Men når forargelsen har lagt sig, må man forholde sig til, at man ikke fuldstændigt kan undgå, at noget sådant sker,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener ligesom Torben Mogensen, at man kunne bruge de mange penge mere fornuftigt, blandt andet i HIV-behandling og understreger, at HIV i dag ikke er den dødsdom, som det var engang. Mange patienter lever i mange år med moderne medicin trods sygdommen.

Torben Mogensen mener, at hvis bloddonorerne er ærlige, når de svarer på spørgsmålene forud for en blodtapning, er der ekstrem lille risiko for at blive smittet med HIV på et dansk hospital. Det ændrer de to nye tilfælde med HIV-smitte på Rigshospitalet ikke på ifølge lægedirektøren:

»Det er første gang i meget lang tid, at der er nogle, der er blevet smittet. Der er så mange ting, hvor der er risiko for menneskeliv. Livet er i sig selv risikofyldt, og jeg ville ikke selv være bange for at modtage blod på et dansk sygehus.«