Læge-opråb: »Jeg bliver forhindret i at lave noget, som egentlig giver mening«

Tre overlæger advarer mod et »enormt overforbrug« af undersøgelser og kontroller af patienter. De praktiserende læger peger på, at flere henvises på grund af pakkeforløb og lægernes egen usikkerhed.

Tre overlæger fra Aalborg Universitetshospital mener, at moderne sundhedsledelse på ministerielt, styrelses- og regionsplan i for mange år har fokuseret på fremdrift, registrering, akkreditering og alt andet, der kan måles og puttes i et regneark. Samtidig har ressourceforbruget imidlertid været ekstremt og fagligheden er blevet nedprioriteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk

»Vi er i en tid, hvor sundhedsvæsenet ingen penge har. Vi bliver skåret ned, og alt er kaos, når man ser på det udefra. Samtidig har vi faktisk selv genereret et enormt overforbrug af undersøgelser, diagnostik og ambulante kontroller, som ingen har fokus på.«

Sådan siger overlæge ved Aalborg Universitetshospital Niels Holmark Andersen. Han har sammen med to kolleger skrevet en kronik i Jyllands-Posten, hvor de tre overlæger andet peger på, at der de seneste fem år har været en stigning på over 30 procent i den ambulante aktivitet, uden at det tilsyneladende har sparet hospitalsindlæggelser.

»Det er helt forunderligt, at der er kommet sådan et kæmpe behov for at blive undersøgt i alle ender og kanter, hvis ikke det genererer nogen sundhedsmæssig værdi,« siger Niels Holmark Andersen.

I 2009 gennemgik danske patienter ti millioner ambulante undersøgelser, mens tallet i 2015 var oppe på 13,3 millioner. Ifølge Niels Holmark Andersen skyldes det blandt andet en ringere uddannelse af speciallæger, der som konsekvens bestiller ekstra mange undersøgelser for at stille en diagnose.

»Det betyder, at jeg bliver beskæftiget med noget, som måske ingen sundhedsmæssig værdi har, mens jeg bliver forhindret i at lave noget, som egentlig giver mening. Alt for mange kommer forbi, som ikke fejler noget,« siger han.

Overlægen har selv oplevet at lave undersøgelser af patienter, hvor han på henvisningen kan se, at der er bestilt yderligere 10-15 undersøgelser til den enkelte patient af en læge, som måske har tænkt: Nu prøver jeg at undersøge en hel masse, og så prøver jeg at sortere i det bagefter for at finde ud af, hvad der er galt.

»Det er en forkert måde at være læge på. Det er dyrt,« siger han.

Det er både sygehuslæger og privatpraktiserende læger, der henviser patienter til undersøgelserne. Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, kan godt genkende problemet, og han mener, at læger i dag er mere »defensive« i deres arbejde. Der er meget fokus på standardforløb, og det vil altid skabe flere undersøgelser og kontroller. Det bidrager også til, at frygten for at lave fejl kan blive større.

»Vi skal som læger ikke være bange for at tro på os selv og tro på, at vores faglige vurdering rammer rigtigt. Det er en truet disciplin. Vores autoritet er faldet lidt gennem årene, og det er måske fint på nogle områder, men det skal ikke betyde, at vi glemmer vores faglighed,« siger han.

Både Christian Freitag og Niels Holmark Andersen peger samtidig på de pakkeforløb, politikere de seneste år har indført for at sikre en bedre behandling af visse patientgrupper. Kræftpakker og hjertepakker opgraderer undersøgelsesmuligheder og standardiserer behandlingen, men ifølge PLO-formanden medfører det også en væsentlig stigning i undersøgelser - også hos folk, der viser sig at være raske.

»Og går det så ud over andre patienter? Jamen, det gør det jo, når man prioriterer visse patienter så kraftigt,« siger Christian Freitag.

Både Christian Freitag og Niels Holmark Andersen mener, at der skal en generel adfærdsændring til både hos lægerne, blandt patienterne og hos politikerne. Lægernes uddannelse skal styrkes, lægerne skal stole mere på deres dømmekraft, og politisk vedtagne pakkeforløb skal ses efter, så de ikke ender med at spilde ressourcerne i sundhedsvæsenet.