Læge: Mange gode grunde til planlagt kejsersnit

En gravid kvinde er sammen med læge og jordemoder den bedste til at beslutte, hvordan hendes fødsel skal forløbe, mener overlægen på Danmarks største fødeafdeling i Hvidovre. Han afviser, at der er behov for faste retningslinjer for kejsersnit.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis en kvinde netop har lært at holde på afføring og tarmluft, efter at lukkemusklerne i endetarmen er blevet skadet under hendes første fødsel, skal man så presse hende til at føde sit næste barn naturligt?

Nej, mener overlæge Peter Hornnes fra Danmarks største fødeafdeling på Hvidovre hospital.

På hans afdeling får en kvinde aldrig et lodret »nej« til at få kejsersnit - heller ikke selv om der ikke er nogen lægelig grund til, at hun ønsker sig et. At presse kvinder til at gennemføre en naturlig fødsel imod deres ønske er en gammeldags indstilling, som ikke bygger på ligeværdighed mellem patient og behandlersystem, mener fødselslægen.

»Vores opgave er at finde den rigtige løsning for den enkelte. Hvis et planlagt kejsersnit kan gøre, at en gravid kvinde får en god, rolig og tryg graviditet, så gør vi det. I gamle dage var man meget mere tilbageholdende med det, men det har jo altid været sådan, at nogen kunne tale sig til at få et kejsersnit - tidligere var det bare en slags nådesakt. Og nogle af disse kvinder gav man så i øvrigt psykiatriske diagnoser, kaldte dem angsttilfælde og den slags. Det er vi heldigvis holdt op med,« siger Peter Hornnes.

At hans egen afdeling ikke siger nej til planlagte kejsersnit betyder dog ikke, at man bare kommer ind fra gaden og bestiller et. Mange kvinder ændrer holdning undervejs efter samtaler med læge og jordemoder. På bundlinjen er det omkring hvert femte kejsersnit, som foretages uden oplagt lægelig anbefaling, siger Peter Hornnes.

»Der er tale om en meget blandet gruppe. F.eks. kvinder, som har fået skader på lukkemuskulaturen efter deres første fødsel. Hvis de gerne vil have et kejsersnit, så får de det i dag. Det ville de ikke have fået tidligere.«

Og I prøver ikke at tale dem fra det?

»I sådan en situation vil vi ikke prøve ret meget, for det kan såmænd være velbegrundet, selv om der ikke er nogen oplagt lægelig begrundelse.«

En anden gruppe er de kvinder, som er meget bange for at føde igen, selv om journalen viser, at de rent lægefagligt ikke har haft nogen specielt kompliceret fødsel første gang. Der er ingen grund til at trække dem gennem et halvt års mareridt over den forestående fødsel.

»Så siger vi til hende: »Vi kommer til at tale om det en del gange i løbet af din graviditet, men du skal vide, at vi nok skal finde en løsning, du vil være tilfreds med.« Det er vigtigt for os at undgå, at kvinden får en graviditet, der er plaget af uro, angst og frygt for fødslen,« forklarer Peter Hornnes.

Samtalerne fører i mange tilfælde til, at kvinden skifter holdning, fordi hun får løfte om f.eks. rygmarvsblokade eller anden smertelindring, siger han.

Bliver de gravide præsenteret for muligheden for kejsersnit, hvis de ikke selv beder om det?

»Nej, det er ikke noget, vi stiller os op og tilbyder. Men hvis en kvinde selv tager det op, så går vi ind i diskussionen. Og det prøver vi at gøre på en ligeværdig måde. Det er grundlæggende - også for resten af sundhedsvæsenet - at der skal være ligeværdighed mellem patienten og lægerne. Tanken om, at vi skal sige nej på forhånd til de gravides ønsker, er simpelthen forældet,« siger Peter Hornnes.

På vores læserdebat skriver flere, at det også spiller ind, at de er bange for et dårligere sexliv efter en naturlig fødsel. Hvad siger I til dem, når de kommer og vil have kejsersnit?

»Dem taler vi med om knibeøvelser. Og vi fortæller dem, at ikke kun fødslen, men især selve graviditeten påvirker skedens bindevæv, og at et kejsersnit derfor ikke er nogen garanti for, at man bliver ved med at være som før forneden. Og så skifter kvinden som regel holdning,« siger Peter Hornnes.

Han hilser det velkomment, at Sundhedsstyrelsen nu efter pres fra bl.a. Forbrugerrådet har besluttet at lave en MTV-undersøgelse (medicinsk teknologivurdering, red.) af brugen af kejsersnit på sygehusene.

»Men det er efter min mening en myte, når Forbrugerrådet hævder, at forholdene er meget forskellige på de forskellige fødesteder. Det slår i hvert fald ikke igennem på antallet af kejsersnit rundt omkring. Tallene tyder på, at holdningen til kejsersnit stort set ligner hinanden de fleste steder,« siger Peter Hornnes. Han henviser til, at hans egen afdeling kun ligger lidt over landsgennemsnittet på 20,4 pct. kejsersnit af alle fødsler.